Samme opgave, højere pris. Sådan lyder realkreditinstitutternes recept på en moderne pengemaskine. I løbet af mindre end 10 år er det lykkedes dem næsten at fordoble den pris, de tager for at holde styr på kundernes lån. Det handler om de såkaldte bidrag, som alle husejere betaler ud over renten på deres huslån. Penge, der går til at dække blandt andet administrationsomkostningerne i realkreditinstituttet. Siden 1996 er bidraget per lån vokset med 73 procent. Hvor det i 1996 i gennemsnit kostede 1.877 kroner i bidrag per år, er prisen vokset til 3.240 kroner i 2002. Ikke nok konkurrence Konkurrencestyrelsen har i flere omgange konkluderet, at konkurrencen er utilstrækkelig i sektoren, og kontorchef i styrelsen Hans Kierkegaard er ikke begejstret for tallene. »De tyder ikke på, at konkurrencen har forbedret sig. Det er ikke et godt tegn, når priserne stiger mere end den almindelige prisudvikling, og det er ikke et godt tegn, når satserne ikke har ændret sig. Det tyder ikke på en aktiv priskonkurrence«, siger Hans Kierkegaard. Undersøgelse i gang Styrelsen er for tiden i færd med endnu en gang at undersøge konkurrencen på huslån, efter at Nykredit for nylig overtog Totalkredit. Bidraget beregnes som en procentsats af det lån, husejeren tager. Og satserne, som Hans Kierkegaard henviser til, er steget fra omkring en kvart procent i 1990 til lidt over en halv procent i 1996. Siden da har satsen ikke bevæget sig. I samme periode er huspriserne galopperet opad, og realkreditinstitutternes indtjening er galopperet med. Højere huspriser giver højere lån og dermed højere bidrag. Men spørgsmålet er så, om de større lån reelt er dyrere at administrere, eller om det blot er en måde at øge overskuddet på. »Administration og specielt rådgivning af lånene er faktisk blevet vanskeligere. Lånene er i dag meget mere komplicerede end i begyndelsen af 1990'erne. Dengang havde det mere karakter af pølsefabrik«, svarer BRF Kredits cheføkonom, Jens Christian Nielsen, på spørgsmålet. Et lignende svar kommer fra seniorøkonom i Realkredit Danmark Jacob Nielsen. »Set over en bred kam er det blevet dyrere at administrere lånene, fordi de er blevet mere avancerede. Og selv om det ikke nødvendigvis er blevet dyrere at administrere det enkelte lån, skal alle lånene bidrage til produktudviklingen og hensættelserne«, siger han. Ud over at dække kreditforeningens administrationsomkostninger går en del af bidraget til hensættelser, der skal polstre pengekassen til eventuelle tab. Men i samme periode, som bidragene er vokset, har antallet af tvangsauktioner og tab været stabilt lavt. Og det falder Forbrugerrådet for brystet. »Bidragssatserne burde i højere grad afspejle markedsudviklingen. Når boligmarkedet er så sundt som i dag, virker det ikke rimeligt, at institutterne opbygger en stor buffer, som ikke kommer kunderne til gode«, siger Forbrugerrådets jurist Anne Dehn Jeppesen.