Forbrugerne drikker for lidt økologisk mælk, og mejerigiganten Arla er træt af at betale landmændene ekstra for økomælk. Arla vil have op mod hver anden økologiske mælkeproducent til at droppe den miljøvenlige produktion og i stedet drive konventionelt landbrug. Hovedparten bliver alligevel solgt som almindelig mælk, fordi der ikke er kunder nok til den miljøvenlige variant. Forbruget af sprøjtegifte vil stige Det vil være et alvorligt anslag mod miljøpolitikken, siger flere politikere og miljøfolk. Økologien er et vigtigt redskab, når politikerne vil forbedre miljøet. Hvis de økologiske marker bliver færre, vil forbruget af sprøjtegifte stige igen. Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) kalder det meget ærgerligt, at det er så svært at sælge økologiske produkter. »Hvis det betyder, at økologisk dyrket jord igen bliver konventionelt, er det alvorligt i forhold til målsætningen om at udvikle økologien for at nedbringe brugen af pesticider«. Katastrofal melding SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, kalder Arlas melding for katastrofal. Det stiller politikerne over for en enorm udfordring: »Vi må have en evaluering af samtlige aftaler, hvor omlægning har været et af virkemidlerne, for at finde ud af, hvor store skadevirkninger det her får«, siger han. Arlas beslutning skyldes, at mere end halvdelen af den økologiske mælk, der produceres i Danmark, sælges som almindelig mælk. Der er ikke kunder til alle de økologiske malkekøer. Og det koster selskabet penge, fordi økologisk mælk er dyrere at lave end almindelig mælk. »Vi har en overproduktion. Vi sælger kun 35-40 procent af den økologiske mælk som økologisk. Desværre vil forbrugerne ikke have mælken, selv om vi synes, at vi gør meget. Vi vil gerne have en bedre balance, og vi tror kun, at vi kan få efterspørgslen en lille smule op«, siger formand for Arla Knud Erik Jensen og siger, at det vil være fint, hvis selskabet bruger 60 procent af den økologiske mælk. Både antallet af landmænd, der lægger om, og salget af økologiske produkter er fladet ud de senere år efter en høj vækst i slutningen af 1990'erne. Det har været mælken, som har trukket det økologiske tog. Landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Rikke Lundsgaard håber ikke, at der nu piskes en stemning op om, at økologien er i krise. »Vi har et landbrug, der mildt sagt ikke glimrer, når det kommer til dyrevelfærd, miljøbevidsthed og kvalitet. Og det virkelig ærgerlige ville være, hvis Arla og mælkebønderne nu er med til at cementere en opfattelse af, at økologien var en dårlig idé, der ikke kan bruges mere. Det almindelige landbrug er slet ikke færdigt med at lære af økologerne«, siger hun. Nervøse landmænd Blandt de økologiske landmænd er der nervøsitet. Dels for miljøet, dels også for deres egen økonomi, fordi de nu risikerer at skulle igennem endnu en dyr omstilling. »Det er noget skidt«, siger Flemming Nybo Jensen, formand for Brancheudvalget for Økologiske Mælkeproducenter, som nødig vil bruge sprøjtegift på sine marker igen. Han siger: »En stor del af jorden vil blive konventionel igen. Vi producerer vores eget økologiske foder på markerne, og det vil mange lade være med, hvis de ikke skal levere økologisk. Det vil være skidt for miljøet og alvorligt for økologien, da mælken er drivkraften«.