Landets største fagforbund vil historierne om fagbevægelsens flæsk og lukkethed til livs. Nu skal alverden vide, at formanden for HK stikker 360.190 kroner årligt i lommen for at repræsentere sine 375.000 medlemmer i bestyrelser, råd og nævn uden for forbundsregi. Forårets hede debat Hovedbestyrelsen har besluttet, at alle valgte formænd i HK's sektorer og lokalafdelinger skal oplyse, hvad de tjener hvor. Og formand John Dahl lægger ikke skjul på, at baggrunden er forårets hede debat om fagtoppens ekstraindtægter oven i årslønninger på omkring trekvart million. »Der har været en stiltiende accept af, at honorarer aldrig har været offentliggjort. Men det giver anledning til for meget spekulation og mytedannelse«, siger han og uddyber: »Myterne består i, at vi stikker noget under stolen - at det her er lyssky forretning - og at det handler om meget store beløb. Nu fortæller vi åbent, i hvilke sammenhænge vi repræsenterer HK, og hvor mange penge vi får for det«. Formand afleverede halvdelen Honorardiskussionen blev udløst af formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Dennis Kristensen, der i februar besluttede at aflevere halvdelen af sine honorarer - 370.000 kroner årligt - til forbundets fælleskasse. Det skønnede han rimeligt i forhold til den arbejdsbyrde, der er forbundet med repræsentationerne. Visse mindre fagforbund og flere af HK's egne lokale afdelinger lader hele honorarbeløbet gå i fælleskassen, men det vil John Dahl ikke. »Der har altid været praksis for, at dem beholdt man selv. Men afdelingerne er suveræne og kan gøre, som de vil«, siger han. HK's nye retningslinjer omfatter repræsentation i eksterne bestyrelser, råd, nævn og udvalg og indebærer, at op mod 150 valgte formænd fra afdelingsniveau og opefter skal oplyse poster, samlet honorar, almindelig månedsløn, og om de har firmabil. Oplysningerne vil blive lagt på internettet i løbet af juni. John Dahl har sendt retningslinjerne til sine kolleger i LO, men afviser, at hele fagbevægelsen behøver at gøre som HK for at slippe af med sit pamperimage blandt visse medlemmer. LO-formand Hans Jensen finder dog udspillet interessant. »HK's oplæg vil blive drøftet efter sommerferien«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee