Med udsigt til ekstrem priskonkurrence udfordrer den tyske discountkæde Lidl den etablerede dagligvarehandel. Kæden strækker planloven til det yderste for at få de helt rigtige adresser til sine butikker. Discountmarkedet boomer, og kampen om markedsandele er i fuld gang. Den tyske kæde Lidl er på vej ind på det danske marked, hvor den med ekstremt lave priser og et afslappet forhold til kommunernes lokalplaner vil kræve sin del af markedet. Indfaldsveje og boligkvarterer Over hele landet er kædens danske hovedkontor i fuld sving med at finde og købe egnede grunde. Modsat intentionerne i planloven - der går ud på at placere større detailhandelsbutikker i bymidten - går Lidl målbevidst og aggressivt efter boligkvartererne omkring indfaldsvejene. »Det lyder, som om Lidls koncept falder igennem planlovens restriktioner. Men kommunerne vil gerne kapre virksomhederne og kan godt lade sig besnakke til at tillade lokalplaner på grænsen af planlovens bestemmelser. Hvis det er sådan, har de fundet et smuthul i planloven«, siger lektor Michael Tophøj fra Institut for samfundsudvikling og planlægning ved Aalborg Universitet. 200 butikker Overalt hvor man støder på kæden, er den i gang med samme manøvre - i Hobro, Ringe, Middelfart eller Odder. Listen er lang, men Lidl ønsker ikke at fortælle hvor lang. Ubekræftede forlydender går på, at kæden vil åbne op mod 200 butikker over det kommende par år. Lidl-strategien er simpel. Først finder koncernen et egnet kvarter og en egnet grund. Derefter bliver den enig med ejerne om en pris. Til sidst går den til kommunen og beder den ændre lokalplanen - og møder ofte villige politikere. »De vil gerne snuppe væksten for næsen af nabokommunen, men ingen kommune vil selvfølgelig indrømme det, hvis den er i lommen på virksomhederne«, siger Michael Tophøj. Afvist i Vanløse I københavnerbydelen Vanløse gik Lidl så vidt, at den i april tilbød ni parcelhusejere en god pris, hvis de ville sælge deres huse for at levne plads til en stor Lidl-butik med tilhørende parkeringsplads. Flere af de kontaktede husejere var parate til at sælge, men naboerne protesterede, og projektet gik i vasken, inden det nåede politikernes bord. 'Giver gode bud' Allan Malskær fra Parcelhusejernes Landsforening har været rådgiver for parcelhusejere i sager, hvor Lidl har budt ind. »De giver typisk nogle gode bud på grundene - over den almindelige handelsværdi. Efterfølgende, når de har beboernes opbakning, forsøger de så at få politikerne til at ændre lokalplanen«, siger han på baggrund af flere sager. Lidls danske hovedsæde ligger i Kolding, men har ikke ønsket at kommentere de konkrete planer for det danske marked. Aldis konkurrent Lidls pendant og direkte konkurrent i Tyskland, Aldi, har været på det danske marked siden 1977. Men endnu har Aldi ikke formået for alvor at bide skeer med Netto og Fakta, der er markedsledere på discount i Danmark. Om Lidl formår - som de har gjort i de fleste andre lande, hvor de er gået ind - at skærpe priskrigen, er endnu uvist. Men lektor Hans Skytte ved Handelshøjskolen i Århus tvivler. »Hvis de går ind ligesom Aldi, vil det ikke lykkes. Det er for discountpræget og for tysk. Aldi er ikke tilpasset det danske marked, hvor kunderne kræver mere oplevelse«, siger han.