Dansk Arbejdsgiverforening frygter, at virksomhederne vil mangle kvalificeret arbejdskraft, fordi landets arbejdsformidlinger ikke har pligt til at finde et arbejde til de 58- og 59-årige. Snakken om efterløn hænger uløseligt sammen med datoen på fødselsattesten. Når der er 60 lys i lagkagen, kan vi puste ud og forlade arbejdsmarkedet. Men sådan bør det ikke nødvendigvis være. Alder ingen sygdom »Alder er ingen sygdom. Vi må have gjort op med aldersgrænser på arbejdsmarkedet og indse, at folk har forskellige behov«, siger Per Erik Simonsen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der konstaterer, at arbejdsformidlingerne stort set er holdt op med at aktivere de ældre. Siden 1999 er der sket et væsentligt fald i antallet af aktiverede 58- og 59-årige, så næsten ingen i denne aldersgruppe aktiveres. Sidste år blev blot én procent af de forsikrede 59-årige aktiveret mod fem procent i 1999. »Med det lave niveau i aktiveringerne, svarer det til at udvide efterlønsordningen til 58 år«, mener Per Erik Simonsen. 'Kedeligt signal' Daværende arbejdsminister, Ove Hygum (S), besluttede i 1999, at arbejdsformidlingerne kan undlade at aktivere de 58- og 59-årige, hvis de har en gyldig grund til det.. »Det er et kedeligt signal at sende til de arbejdsløse ældre, at de blot kan sætte sig ned og vente på efterlønnen«, siger Per Erik Simonsen, der opfordrer politikerne til at investere i de ældre og arbejdsformidlingerne om at se bort fra begrænset aktivering. To regioner aktiverer Ud af arbejdsformidlingens fjorten regioner, er det kun i København og Frederiksborg Amt, man aktiverer de ældre. »Vi synes det er farligt at fritage de ældre fra aktivering, især når arbejdskraften bliver mindre om få år. Den nuværende stigning i arbejdsløsheden er blot et forbigående fænomen, og derfor er det vigtigt at aktivere de ældre«, siger Charlotte Lundblad, formand for det regionale arbejdsmarkedsråd i København. Hver AF-region har et arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at tilrette den regionale arbejdsmarkedspolitik. Seniornetværk I Vejle ser man anderledes på aktiveringen af de ældre. »Mange af de ældre, vi har fritaget for aktivering, er i stedet med i seniornetværk, hvor en del kommer ind på arbejdsmarkedet igen. Vi mener, at vi bruger de rigtige redskaber og har respekt for de enkeltes behov og ønsker. Vi skal ikke lave aktiveringsfabrikker«, siger Jette Christensen, formand for arbejdsmarkedsrådet i Vejle Amt. Hun mener ikke, de ældre kan udnytte systemet og 'holde fri', indtil efterlønnen er i hus. »Udnytte eller benytte? Vi har kontakt med de ældre med tre måneders mellemrum, hvor de kan sige, om de vil i aktivering eller, om de er for nedslidte til at arbejde«, siger Jette Christensen. Udvidet dagpengeret Dansk Arbejdsgiverforening nævner også de ældres udvidede ret til dagpenge som en hindring for at få de ældre mellem 58- og 59 år til at blive på arbejdsmarkedet. De ældre kan få forlænget deres dagpengeperiode ud over de fire år, hvis de er ældre end 55. Det blev indført for at undgå, at ældre ledige mister retten til at få efterløn. For at få efterløn, skal man nemlig være dagpengeberettiget. »Dagpengene er blevet en slags skyggeovergangsydelse«, siger Per Erik Simonsen med henvisning til dagpengesystemet, der blev revideret i 1994 og gav de 50- til 59-årige ret til dagpenge. »Da man fire år senere fjernede retten til overgangsydelse for de 50- til 54-årige, skete der et markant fald i ledigheden blandt den aldersgruppe, og det er faktisk den gruppe der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet«, siger Per Erik Simonsen.