Statsministeren vil hæve folkepensionen for ældre, der bliver på arbejdsmarkedet ud over pensionsalderen på 65 år. Men det er kun relevant for få, og mange er ledige, inden de når efterlønsalderen, viser Ældre Sagens beregninger. Mens frustrerede jobsøgende, der endnu ikke har nået efterlønsalderen, modtager det ene afslag efter det andet, vil statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) belønne de 65-årige, der fortsætter med at arbejde. Det møder kritik hos Ældre Sagen. Lille effekt »Regeringens forslag får ikke den store virkning. Der er kun en sjettedel af arbejdsstyrken tilbage, når man er over 65 år, og regeringen skal hellere gøre noget for at få de mange ældre arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet«, siger Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup. Han opfordrer i stedet ledelserne i virksomheder og det offentlige til at føre en aktiv seniorpolitik. »Og her kunne staten sagtens gå forrest. Det har den ikke gjort indtil videre, men har afskediget mange ældre medarbejdere«, mener Bjarne Hastrup. Midaldrende ledige Ifølge Ældre Sagen er 40 procent ledige eller på overgangsydelse, når de fylder 60 år og kan modtage efterløn. Det er især de midaldrende over 50 år, der har problemer med at få nyt arbejde, når de først er røget ud af arbejdsmarkedet. »Vores beregninger viser, at omkring 10.000 seniorer forlader arbejdsmarkedet ufrivilligt. De har helbredet og lysten til at blive. Men arbejdsmarkedet for de ældre eksisterer definitivt ikke«, siger Bjarne Hastrup. I et indspark til efterlønsdebatten har Ældre Sagen lavet en undersøgelse af, hvilke grupper, der modtager efterløn. 80 procent af de ufaglærte, der er berettiget til efterløn, tager imod den, mens tallet for højere funktionærer kun er det halve. »Vi kan se, at jo bedre uddannet du er, desto mindre tilbøjelig er du til at gå på efterløn. Det er mest yngre og mellemgrupperne som lader sig uddanne, men de ældre skal også have opbakning fra ledelse og kolleger til at uddanne sig«, siger Bjarne Hastrup. Ældre bliver eftertragtede Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er enig i, at de ældre i stigende grad skal efteruddannes, men der vil altid være flere af de lavest uddannede, der vælger efterlønnen. »Når du kommer længere op på lønstigen, vil forskellen mellem din løn og efterlønnen være større, og færre vil vælge den«, mener Claus Hjort Frederiksen. Beskæftigelsesministeren forudser, at de ældre bliver eftertragtede på arbejdsmarkedet. »I løbet af nogle få år, når manglen på arbejdskraft slår igennem, vil debatten skifte karakter. Så vil der blive kamp om at fastholde de medarbejdere, man har i forvejen, fordi det bliver sværere at rekruttere nye«, siger beskæftigelsesministeren, der ikke mener, man kan lovgive sig ud af problemerne. »Arbejdsgivere og fagbevægelsen er nødt til at indstille sig på, at mennesker har individuelle behov. Vi lever længere og er raske i længere tid, så det er ikke en bestemt alder, der skal bestemme, om man skal forlade sin arbejdsplads«, siger Claus Hjort Frederiksen. DA: Ingen diskrimination Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) påpeger arbejdskraftchef Tina Voldby, at virksomhederne ikke diskriminerer ældre ved ansættelser eller fyringer. »De ældre er heller ikke så jobsøgende som de unge, og mange virksomheder oplever, at de ældre vælger efterlønnen i stedet for arbejdet«, siger Tina Voldby.