Tusindvis af kunder i kontokort- og finansieringsselskaberne går glip af en lavere rente, da selskaberne typisk ikke reagerer på Nationalbankens rentenedsættelser. Ud af 13 finansieringsselskaber, der markedsfører 31 forskellige forbrugslån, er renten siden den seneste nedsættelse fra Nationalbankens side kun blev nedsat på et enkelt låneprodukt. Renter på op til 30 procent Renten på de resterende lån ligger uændret på typisk mellem 20 og 30 procent på trods af, at bankerne typisk har nedsat deres renter som følge af Nationalbankens skridt. Og det er en skidt forretning for forbrugerne, konstaterer økonom i Forbrugerrådet Kåre Emtoft. »Lånene er rasende dyre. Og de fleste kunder vil have en tilstrækkelig god økonomi til at kunne gå ned i banken og få en kassekredit, hvor renten ligger på under det halve«, siger han. Den høje rente på de hurtige forbrugslån er blandt andet et resultat af, at finansieringsselskaberne ikke har tid til at foretage en ordentlig kreditvurdering af kunden. Merrenten på 15-20 procent set i forhold til en kassekredit betragtes derfor som låneselskabets risikopræmie. Går ikke op i detaljer Branchedeltagere forklarer derudover de manglende rentenedsættelser med, at forbrugerne inden for dette specielle lånemarked ikke interesserer sig ret meget for detaljer som renten på en forbrugslån. »Markedet er ikke særlig prisfølsomt. Der skal massive renteændringer til, før vi ændrer satserne«, lyder det fra underdirektør i Nordea Finans, Peter Barington. En anden markedsdeltager siger lige ud, at renten afhænger af udbud og efterspørgsel. Og så længe finansieringsselskaberne ikke konkurrerer på renten, ser de enkelte selskaber ingen grund til at justere renten hverken ned eller op. Flere køber på klods Men forbrugerne lader sig åbenbart hverken slå ud af tårnhøje rentesatser på markedet for de hurtige forbrugerkreditter eller udeblevne rentenedsættelser. Renset for bil- og bådfinansiering steg branchens udlån med små 9 pct. i første kvartal i år set i forhold til 1. kvartal 2002 til 10,8 mia. kr. Størstedelen af væksten stammer fra udlånet på købe- og kontokort, hvor udlånet steg med hele 16 procent til 6,5 mia. kr. De store banker har en pæn andel af dette marked gennem deres egne finansieringsselskaber, som markedsfører de dyre lån under forskellige 'varemærker'. Således har Nordea og Danske Bank udlånt omkring 2,5 mia. kr. til renter på mellem 16 og 22 procent. Til sammenligning svinger renten på en kassekredit i Nordea mellem 7,25 og 12,75 procent, mens bankernes lånerente i Nationalbanken ligger på 2,70 procent. Kilder inden for branchen angiver forbrugernes bekvemmelighed som årsag til den pæne efterspørgsel efter de højtforrentede lån, hvor de årlige omkostninger i visse tilfælde kravler op over 50 pct. for de helt kortløbende lån. Kunderne slipper simpelthen for at gå i banken og kan snuppe lånet i butikken lørdag formiddag. Dertil kommer, at mange kunder i højere grad ser på, hvad de skal betale i månedlig ydelse, end på, hvad lånet rent faktisk koster i rente og gebyrer, lyder det fra branchen.