Udkast til betænkning om aktieløn afslører den uforsonlige strid om reglerne for aktieløn mellem virksomheder og ansatte. Efter måneders forgæves udvalgsarbejde er det nu op til beskæftigelsesministeren at levere en løsning på striden. Mandag lander en dynge papirer på Claus Hjorth Frederiksens skrivebord. Papirerne, som beskæftigelsesministeren får mellem fingrene, fortæller en historie om et uforsonligt hundeslagsmål mellem virksomheder og ansatte i et udvalg, som efter måneders tovtrækkeri må opgive at finde frem til nye regler om aktieløn. Nu venter de med tilbageholdt åndedræt på, hvad Claus Hjorth Frederiksen gør, når han har tygget sig gennem de knap 100 siders betænkning fra det kuldsejlede udvalg. Aktieoptioner Kampen står om de aktieoptioner, som ikke bare højtbetalte chefer, men også tusinder af ansatte rundt om i virksomhederne har fået oven i månedslønnen. Virksomhederne vil nemlig have aktieoptionerne tilbage, hvis en ansat forlader jobbet i utide. Optionerne er en slags lottokupon, som måske kan blive til en bunke pengesedler, hvis kursen på virksomhedens aktier stiger. En option betyder, at en medarbejder typisk efter et par år får ret til at købe aktier til en på forhånd fastsat lav kurs. Er kursen steget i mellemtiden, er optionerne lig med kontant gevinst. Er kursen faldet, er optionerne nul værd. Ifølge det seneste udkast til udvalgets betænkning, som er kommet Politiken i hænde, står fagforeninger og erhvervsliv stejlt over for hinanden. Trods måneders forhandlinger frem og tilbage er fronten låst fast: Arbejdsgiverne kræver, at funktionærloven laves om, så ansatte, der forlader en virksomhed, skal aflevere alle deres aktieoptioner. Heroverfor står lønmodtagernes krav om, at man skal holde fast i loven og de domme, som indtil nu er faldet i Sø- og Handelsretten om aktieløn, så de ansatte beholder en del af deres aktieløn, når de kvitter jobbet. Taget som gidsler Eva Christiansen er faglig sekretær i it-fagforeningen Prosa. Hun finder det tragisk, at både hendes medlemmer og virksomhederne er taget som gidsler i striden om aktieoptionerne. »Det mest irriterende er, at det er arbejdsgiverne, som har ønsket at få ændret funktionærloven til skade for medarbejderne, men de vil ikke give noget som helst til gengæld«, siger Eva Christiansen. Hun ønsker ikke at kommentere selve indholdet af betænkningen, før ministeren har set den. Under 13 møder er ordene bølget frem og tilbage, og udvalgets 15 medlemmer var på et tidspunkt også tæt på at være enige om, at medarbejdere, der blev fyret, skulle have lov at beholde deres aktieløn. Men ifølge Politikens oplysninger faldt en samlet pakkeløsning pladask på gulvet, da udvalget kom til spørgsmålet om medarbejdere, der selv siger op. Erhvervslivets repræsentanter i udvalget forlangte, at så skulle hele aktielønnen tilbage til virksomheden, fordi pointen med aktieløn er at fastholde medarbejdere i virksomheden. Hvis de ikke bliver, skal de ikke have noget. Argumentet har været, at hvis ikke de danske regler bliver lavet om, risikerer Danmark at tabe arbejdspladser til udlandet. Og medarbejdere kunne spekulere i reglerne ved at zappe rundt mellem mange virksomheder og på den måde gafle en mængde ufortjente aktier til sig. Omvendt argumenterer fagforeningerne med, at medarbejderne - selv om de kvitter jobbet - skal tage en del af optionerne med sig. De har jo været med i virksomheden og leveret et stykke arbejde og skal dermed også have deres del af gevinsten.