Man skal nok have rundet de 50 år for at fremkalde minder om den tid i slutningen af 70'erne, hvor det rent faktisk var gratis at låne penge i huset. Men chancen er opstået igen, i hvert fald for folk, der overvejer et rentetilpasningslån, populært kaldet flexlån, hvor huslejen fastlægges for et år ad gangen. Har aldrig været billigere Med nationalbankens rentenedsættelse på et kvart procentpoint til 2,70 procent er den officielle rente den laveste siden 1933, og for boligejerne med flexlån betyder det, at det aldrig har været billigere at låne end i øjeblikket. Lige nu kan man låne en million kroner i form af et 30-årigt flexlån, med årlig tilpasning af renten og slippe med at betale 3.700 kroner om måneden i husleje efter skat. »Det er historisk billigt at låne nu. Og tager man højde for, at de ting vi normalt køber, bliver dyrere, er vi faktisk i den situation, at man reelt set ikke betaler nogen rente på sit flexlån i øjeblikket«, siger seniorøkonom Sune Mortensen fra Realkredit Danmark. Torsdag var den etårige flexlånrente nede i 2,54 procent, og tager man højde for, at den årlige inflation for tiden barberer cirka 2,5 procent af rentebetalingen, samt at skattevæsenet via rentefradraget betaler ca. en tredjedel af renteudgifterne, er den reelle renteudgift endda negativ for tiden - 0,75 procent i såkaldt årlig realrente efter skat. Også renten på de traditionelle fastforrentede lån med en løbetid på 30 år er meget lav for tiden, og det får mange til at springe på den slags lån og binde huslejen til en fast lav rente fremfor. I går var den 30-årige faste rente 5,29 procent, svarende til en realrente på bare 1,25 procent. Et dilemma for boligejerne Den negative realrente på flexlån stiller umiddelbart boligejere i et dilemma. På den ene side er det rart med en lavere ydelse på lånet, men samtidig er situation skrøbelig, lyder det fra ekspert i boligmarkedet, lektor Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København. »Renten er ultralav i øjeblikket, og der er grænser for, hvor lang tid det varer. Man får nok ikke 30 år med så lave rente, men måske endda kun en meget kort periode«, siger Jens Lunde. Han har ikke noget bud på, hvilket renteniveau boligejerne skal indrette sig på længere ude i horisonten, men når rentestigningen en gang kommer, vil den slå noget hårdere end tidligere, påpeger han. »Det er selvfølgelig dejligt at få lettet sine renteudgifter i den helt dagsaktuelle situation. Men man skal regne med, at den beskæring af rentefradraget, man fik med pinsepakken tilbage i 1998, betyder, at en rentestigning vil slår endnu hårdere igennem på boligejernes private økonomi«, siger Jens Lunde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























