Handels- og landbrugsministre fra 25 af verdens rigeste lande er i disse timer på vej til Tokyo, hvor de i weekenden tager hul på en ny runde i et slagsmål, der vedrører millioner af landmænd og milliarder af forbrugere verden over. Det handler om, hvor mange penge landene må poste i deres landbrug, og hvor høje skatter de må lægge på importerede fødevarer for at beskytte deres egne landmænd mod udenlandsk konkurrence. Lukket marked Alene EU's landmænd får hvert år 300 milliarder kroner i støtte. Resultatet er højere priser og skatter for EU-borgerne, og at bønderne i udviklingslandene har minimale chancer for at trænge ind på det europæiske marked med deres billigere produkter. Pres på EU og Japan Derfor er der et voldsomt pres på især EU og Japan, der også støtter sit landbrug massivt, for at skære i deres støtte. Og presset er ikke blevet mindre, efter at formanden for WTO's landbrugskomite i denne uge præsenterede et forhandlingsoplæg, der lægger op til dramatiske nedskæringer. Kommissær: Ubalanceret udspil Udspillet blev torsdag mødt med afvisning af EU's landbrugskommissær, der kalder det »ubalanceret«. Han kritiserer blandt andet skarpt, at EU ikke har fået opfyldt sit ønske om, at støtte til for eksempel dyrevelfærd, fødevarer og miljø skal holdes ude af WTO-forhandlingerne. »Vi kan ikke acceptere, at vi ikke må stimulere et mere miljøvenligt landbrug«, siger Franz Fischler. Omdøbning af støtte For kommissæren handler det reelt om at bevare så stor en del af støtten til EU's landbrug som muligt, også efter WTO-forhandlingerne. Strategien er at omdøbe den direkte støtte til for eksempel tilskud til dyrevelfærd og ad den vej opretholde den økonomiske hjælp til unionens mange landmænd. Kommissær: Problem at overholde tidsfrist Weekendens møde i Tokyo er et forsøg på at få enderne til at nå sammen inden for den tidsfrist, som blev fastsat på det seneste WTO-topmøde i Doha, Qatar. Inden 31. marts skal rammerne for forhandlingerne være lagt fast, så det er realistisk at nå en endelig aftale inden det næste topmøde i Cancun til september. Og det bliver svært med det, der nu ligger på bordet, siger Franz Fischler. »I stedet for at bidrage til, at forhandlingerne falder på plads, så er vi bange for, at dette bidrag forsinker hele processen«, siger han. WTO-direktør frygter det kniber med viljen WTO's generaldirektør, Supachai Panitchpakdi, er også bekymret for, om tidsfristerne vil blive overholdt. »På de fleste områder har vi endnu ikke set nogen politisk vilje til at bevæge sig fremad på substansen«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























