Fødevareministeriet er i øjeblikket i gang med at gøre de første forberedelser til at indføre gensplejsede afgrøder herhjemme. Men er det en god idé, lyder det spørgsmål, som i næste uge vil blive debatteret heftigt ved en høring på Christiansborg. Svaret er langtfra et entydigt ja, hvis man lytter til erfaringerne fra USA. En ny undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved gensplejsning, som det amerikanske fødevareministerium netop har offentliggjort, viser, at gevinsten ved de teknologiske landvindinger er til at overse. Den mest salgbare af de gensplejsede afgrøder - den såkaldte herbicidtolerante sojabønne, der er resistent over for sprøjtemidlet Roundup - har ikke givet de amerikanske landmænd mere smør på brødet: »Indførelse af herbicidresistent soja havde ikke nogen signifikant betydning for landmændenes indtjening«, konkluderer rapporten. Det gamle var billigst For landmænd, der har sået bt-majs, der producerer et stof, som slår visse insekter ihjel, har den nye teknologi været et dyrt bekendtskab. Ifølge rapporten havde det været en bedre forretning at lade de gamle afgrøder stå. Det har bønderne efterhånden fundet ud af. I sit bedste høstår havde bt-majs en markedsandel på en fjerdedel af alle amerikanske majsmarker. Men det tal er nu markant dalende. Kun for bt-bomuld er de økonomiske konsekvenser entydigt positive. Den mindre udbredte herbicidresistente majs har også givet bønderne flere penge. Men det skyldes, at priserne på såsæd er kunstigt lave. »Den positive økonomiske påvirkning kan være forårsaget af, at frøproducenterne tager en lav pris for det herbicidtolerante majs i forhold til de konventionelle varianter i et forsøg på at udvide markedsandele«, lyder det i rapporten. Næste generation Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug mener ikke, at de noget brogede erfaringer fra USA skal bruges som argument for at forhindre gensplejsning på markerne. I den næste generation af gensplejsede afgrøder - dem, der ikke er færdigudviklede endnu - er der store potentielle gevinster, mener han. »De første herbicidresistente generationer er ikke så interessante for os. Men der er nogle muligheder i de næste generationer af gensplejsningen, som har stort potentiale for os«, siger han. Henrik Høegh peger på to områder, hvor gensplejsningen har Dansk Landbrugs interesse. Ved at indsplejse fosfor i planterne, som er lettere for dyrene at fordøje, skal landbrugets miljøbelastning formindskes. Den fosfor, der er i foderet nu, er svær for dyrene at optage. Den stryger gennem koen og ud i gylletanken. Herfra ryger den på marken som gødning og videre ud i vandløb og hav. »Kan dyrene bedre optage fosforen, vil det være med til at løse et miljøproblem. Også muligheden for at indbygge aminosyrer, der har god ernæringsmæssig værdi for både dyr og mennesker, er interessant for os«, siger han. Rent drømmeri Danmarks Naturfredningsforening kan ikke se gode grunde til at sætte gensplejsede afgrøder i dansk jord. »Ærligt talt, skal vi ikke vente med at krydse den bro, til vi kommer til den. Man har talt om de næste generationer af gensplejsning i lang tid, men de er ikke kommet og foreløbigt, er det rent drømmeri. Hvis man kigger på de ansøgninger, der ligger og venter, er det fortsat de samme herbicidresistente typer, som de gamle. Og forholder vi os til det konkrete, så har den seneste rapport fra Fødevareministeriet vist os, at det er endog meget besværligt at holde tingene adskilt, hvis bare 10 procent af visse afgrøder er gensplejset. Det er ikke besværet og risikoen værd«, siger Rikke Lundsgaard, agronom i foreningen.