To år efter det danske nej til at tilslutte sig euroen er dansk økonomi i god gænge. De dystre forudsigelser om stigende arbejdsløshed efter et nej ved folkeafstemningen er ikke gået i opfyldelse. Tværtimod er arbejdsløsheden på det laveste niveau i 25 år, og ifølge torsdagens rapport 'Economic Outlook' fra den verdensøkonomiske organisation, OECD, på vej længere ned. I 2004 vil den være på 4,1 procent målt efter EU's metode. Danmark oplever et pænt overskud på de offentlige budgetter, afdæmpet udvikling i priserne, stigende privatforbrug og stigende eksport. De danske virksomheder vil få optimisme tilbage i takt med, at den internationale økonomi lysner. Det vil føre til større lyst til at investere, hvilket igen vil smitte af på beskæftigelsen. Handelsbalancen har det godt, og den danske eksport er steget betydeligt mere end den generelle vækst. Værre i andre lande Den gode danske økonomi skal ses i forhold til en plaget økonomisk situation i de 11 europæiske lande, der har tilsluttet sig euroen. Arbejdsløsheden vil være dobbelt så høj i den såkaldte eurozone som i Danmark. OECD forudser en arbejdsløshed på 8,3 procent i år med en stigende tendens til næste år. Det er høje vækstrater i USA, som trækker verdensøkonomien i gang til næste år, mens udsigten for euroområdet er ringere end for hele OECD. Økonom i OECD, Deborah Rosevaere, erkender, at dansk økonomi klarer sig ganske fint uden for euroen. »I har gennem lang tid fulgt en politik, der holder den danske krone i et tæt bånd til først D-marken og siden euroen. Hvad enten I har fikseret jeres økonomiske politik til euroen, eller I går med i euroen, så er I underlagt den samme økonomisk-politiske ramme«, siger Deborah Roseveare. Flere i job Den danske succes med at bekæmpe arbejdsløshed er faktisk så stor, at OECD advarer om mangel på arbejdskraft og stigende lønninger. Der lyder en opfordring fra verdensorganisationen til at få flere ud på arbejdsmarkedet. Ældre kan vente med at trække sig tilbage, eller unge kan komme hurtigere gennem uddannelsessystemet. Deborah Roseveare peger på, at de gratis uddannelser og den forholdsvis høje statslige støtte til studerende giver problemer. »Hvis du skal betale for uddannelsen, vil du være mere tilbøjelig til at vælge den rigtige uddannelse fra begyndelsen og gøre den hurtigere færdig, mens systemer med stor statsbetaling gør det mere ligegyldigt, om du bliver færdig. Det vil sige, at samfundet går glip af år, hvor unge velkvalificerede mennesker kunne bidrage til samfundshusholdningen«, siger hun. I Deborah Roseveares hjemland, New Zealand, er det ganske almindeligt at være uddannet som 22-årig, mens danskere typisk kan være mellem 25 til 30 år, når den sidste eksamen er taget.