Alt imens den danske regering bakker op om USA's krigstrusler mod Saddam Husseins diktatur, er danske virksomheder i fuld gang med at opruste dansk eksport til Irak. Men når Dansk Industri (DI) og tolv danske virksomheder om knap 14 dage rejser til Irak for at pleje forretningsforbindelser, bevæger de sig ind i et etisk minefelt, advarer eksperter. »Virksomheder, der handler med Irak, kan ikke undgå at blive involveret i magtstrukturerne i landet. Det er alt for etisk risikabelt. Erhvervsfolk skal ikke bevæge sig langt væk fra eksport af for eksempel fødevarer, før de kan brænde fingrene«, siger Sven Bislev, leder af Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse ved Handelshøjskolen i København. Selv om det er fuldt lovligt og betragtes som nødvendigt at eksportere varer til den irakiske befolkning via FN's særlige olie for mad-program, risikerer virksomhederne at blive udnyttet af Saddam Hussein, mener han. Lars Erslev Andersen, lektor i mellemøststudier ved Syddansk Universitet, er enig. »Regimet vil bruge de danske handelsforbindelser til at blåstemple sig selv over for omverdenen ved at sige: »Se her, vi har internationale kontakter, der er interesseret i at handle med os«, siger Lars Erslev Andersen. På handelsmesse for andet år i træk Det er andet år i træk, at dansk erhvervsliv deltager i Iraks årlige handelsmesse, Bagdad International Fair, hvor internationale virksomheder kan pleje omgang med irakiske erhvervskontakter i håbet om at få en eksportordre via FN's program. Ordningen tillader Irak at sælge olie i begrænset omfang som betaling for varer som mad, medicin, biler, køleanlæg og reservedele. Ud over hensynet til det etisk sprængfarlige bør virksomhederne blive hjemme på grund af den aktuelle krigsfare, mener flere iagttagere. DI afviser etisk problem Dansk Industri er opmærksom på, at virksomhederne løber en risiko, men afviser at have et etisk problem. »Danske virksomheder eksporterer humanitære fornødenheder. Hvis vi ikke gør det, er det den irakiske befolkning, der lider. Det er heller ikke etisk forsvarligt«, siger Marianne Castenskiold, chefkonsulent i DI. I år 2000 solgte Danmark for cirka 60 millioner kroner til Irak. I fjor lød tallet på en halv milliard. Flere EU-lande eksporterer til Irak, men Storbritannien og USA har siden Golfkrigen boykottet landet totalt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























