Det er blevet dyrere at være forbruger i de 12 eurolande, efter at landene 1. januar gik over til at bruge euro i stedet for deres gamle nationale valutaer. Det mener i hvert fald forbrugere i en række eurolande, og vreden er så stor, at der har været protestaktioner i både Grækenland og Holland. Onsdag er det så italienernes tur til at markere deres utilfredshed med den nye mønt. 'Ingen grund til surhed' Men der er egentlig ikke den store grund til at være så sure, mener den europæiske forbrugerorganisation, BEUC. Godt nok er der en del butikker, restauranter og andre virksomheder, der har benyttet ombytningen til at skrue priserne i vejret, men generelt er priserne ikke steget særlig meget. Dyrere på caféer og restauranter »I visse sektorer er priserne steget markant. I nogle tilfælde med helt op til 50 procent, og det er specielt i restauranter og cafeer. Der er nogle, der har misbrugt ombytningen til at runde priserne op eller hæve dem markant. Men i mange andre sektorer har der ikke været stigninger«, siger Willemien Bax, der er underdirektør i BEUC, som også Forbrugerrådet er medlem af. EU-kommissionens seneste tal viser, at overgangen til euro kun kan tilskrives ansvaret for mellem 0 og 0,2 procent af de prisstigninger, eurolandenes forbrugere har oplevet i år. Psykologisk oplevelse Men oplevelsen af, at det er meget værre, er i høj grad psykologisk, mener BEUC. »Problemet er, at det er produkter, forbrugerne ser ofte, der er steget. For eksempel i restauranter og supermarkeder har der været stigninger. Det er ikke helt tilfredsstillende, og vi er bekymrede over, at visse sektorer er steget med op til 50 procent. Men der er også tale om en stor psykologisk proces, og det vil tage et stykke tid, før alle tænker i euro og vænner sig til de nye priser«, siger Willemien Bax. Forbrugerrådet har ikke taget stilling Herhjemme har Forbrugerrådet ikke taget stilling hverken for eller imod euroen, men skulle det komme på tale en dag, at Danmark følger med ind i euroland, så er organisationen klar til at kæmpe for, at forbrugerne ikke bliver snydt, siger afdelingschef, Villy Dyhr. »Vi synes ikke, at det skal bruges som skalkeskjul til at lave prisstigninger, og hvis Danmark skulle blive en del af eurozonen, vil vi være klædt på til at holde øje med erhvervslivet, så de ikke lader sig friste. Vi vil lære af erfaringerne i de andre lande og gå i direkte dialog med de brancher, hvor der har været størst problemer«, siger Villy Dyhr. Fordel til sidst Og på længere sigt vil euroen blive en fordel for forbrugerne, mener BEUC. »De gode ting for forbrugerne er, at når de tager på ferie, er det meget nemmere. Prisen vil være den samme for at hæve penge overalt i eurozonen, og fra 2003 vil prisen for at overføre penge mellem banker også være den samme. Desuden vil euroen på lang sigt gøre det nemmere for forbrugerne at gennemskue priser over grænserne«, siger Willemien Bax.