Dårlige råd skal koste dyrt

Lyt til artiklen

Forbrugerne skal beskyttes bedre, når de søger råd i bankerne om f.eks. placering af deres opsparing. En række relevante oplysninger fra rådgivningssituationen skal skrives ned, så det efterfølgende kan dokumenteres, hvad parterne har oplyst over for hinanden. Det mener Dansk Aktionærforening, som nu selv tager det første skridt ved at tilbyder sine egne medlemmer et udkast til en rådgivningsaftale. »Med en sådan aftale håber vi at kunne reducere problemerne med fejlrådgivning og øge medlemmernes chance for at få erstatning, hvis det alligevel skulle gå galt«, siger direktør Claus Silfverberg, Dansk Aktionærforening. Han hæfter sig ved, at der i dag kun er fem procent af foreningens medlemmer, som har en skriftlig aftale. Kunden i centrum »Og den er helt på bankens præmisser. I vores udkast bliver det således slået fast, at f.eks. investeringsrådgivning sker i kundens interesse. Det burde enhver bank jo kunne skrive under på«, siger Claus Silfverberg. Claus Silfverberg understreger, at det ikke handler om at få erstatning, hvis en bestemt aktie kun stiger fem og ikke 12 procent. »Det drejer sig om, at der skal være en sammenhæng mellem kundens økonomiske profil og den pågældende investering. Det vil typisk dreje sig om, hvor stor risiko kunden ønsker at tage, hvilke papirer der skal handles i, hvor ofte der skal handles og så videre. Alle disse ting skal skrives ned«, siger han. Lov som i Sverige På trods af aktionærforeningens eget initiativ mener Claus Silfverberg, at skriftlighed ved rådgivning bør nedfældes i en egentlig forbrugerbeskyttelseslov, som det i øjeblikket er ved at ske i Sverige. »Vi opfordrer til, at der tages et lignende initiativ i Danmark«, siger han. Claus Silfverberg får opbakning fra Forbrugerrådet. »Vi lægger stor vægt på, at det kan dokumenteres, hvilken rådgivning der er givet i en bestemt situation, så det ikke bliver påstand mod påstand«, siger økonom i Forbrugerrådet Kaare Emtoft. Han mener, at det vil være passende, hvis Finanstilsynet skærper reglerne på området i den nye bekendtgørelse om god forretningsskik i pengeinstitutterne, som skal ligge klar 1. marts 2003. Den bindende bekendtgørelse skal afløse de nuværende frivillige aftaler, som bankerne har indgået med bl.a. Forbrugerrådet. I Finansrådet, som er pengeinstitutternes brancheorganisation, undrer man sig over initiativerne. »Det er ikke mere end et par måneder siden, vi reviderede de etiske retningslinjer for rådgivning i pengeinstitutterne i samarbejde med bl.a. Forbrugerrådet. Man skal passe på ikke at lave noget udansk: at alt skal være meget bureaukratisk. Man kan ikke skrive alt ned og tro, at det så dækker alle problemer. Det lyder smukt. Men i sidste ende er det kunderne, som skal betale. Og det vil ikke løse alle tvivlstilfælde i praksis«, siger underdirektør Jens Loft Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her