Nordmænd, belgiere, tyskere og svenskere er langt mere fraværende fra arbejde på grund af sygdom end danskerne. Vi melder os til gengæld lige så ofte syge som finnerne, men knap så sjældent som englænderne. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) Arbejdsmarkedsrapport, der blev offentliggjort i går. Tallene viser, at sygefraværet i Danmark er på fire procent af de mulige arbejdsdage, der er på et år. Til sammenligning er tallet på syv i Norge og cirka fem i Sverige. En forklaring er, at læger i nogle lande sygemelder ansatte for sygdomme, der ikke er anerkendt som en sygdom herhjemme. For eksempel kan svenskerne blive sygemeldt for stress eller udbrændthed, hvilket her betragtes som en tilstand før sygdom. »Så hvis man lukker op for at sygemelde folk for noget, man ikke præcis ved, hvad er, så kan man få en stigning. Jeg har svært ved at tro, at der skulle være specielt stor forskel mellem landene på, hvor glade folk er på deres arbejde, eller hvor godt arbejdet er tilrettelagt. Men det er ikke noget, vi har så mange sikre bud på«, siger Martin L. Nielsen, der er forsker på Arbejdsmiljøinstituttet. Forskeren påpeger også, at talmaterialet er indhentet fra forskellige kilder, hvilket kan give et vist slør i tallene. Ifølge chefkonsulent Erik Simonsen fra DA ligger danskerne rimeligt pænt sammenlignet med de andre lande. »Det er kun positivt. Det er udtryk for, at de mennesker, der er på arbejdsmarkedet, har det godt. Og de systemer, der skal gøre sygefraværet så kort som muligt, gør det godt«, siger han. Ansattes sygefravær kan have mange årsager, heriblandt ulykker og tilfældige sygdomme. Men arbejdsgivernes organisering af arbejdet har også betydning. Ifølge undersøgelser fra blandt andre Danmark og Finland er der en sammenhæng mellem, hvor høj grad af indflydelse, fleksibilitet, krav og støtte medarbejdere får på deres arbejde og deres sygefravær. Forsker Martin L. Nielsen påpeger, at flere undersøgelser har vist, at fraværet kan nedsættes med mere end 12 procent ved at forbedre arbejdsmiljøet. Sygefraværet i Danmark svarede i 2000 til, at 150.000 personer var væk fra arbejdsmarkedet i et helt år. Det kostede de offentlige og private virksomheder 26 milliarder kroner i forsørgelsesudgifter. Både langt og kort sygefravær stiger. Sidstnævnte er 15 procent højere i dag end i midten af 1980'erne, hvor beskæftigelsen var på samme niveau som nu. Derfor vil arbejdsgiverne genindføre karensdagen, så ansatte selv skal betale for første sygedag. »Hvis det skal lykkes at nedbringe det korte sygefravær, er det nødvendigt i højere grad at gøre lønmodtagerne medansvarlige for finansieringen. Der er karensdagen oplagt en mulighed«, siger direktør i DA Henrik Bach Mortensen. Men det forslag vinder ingen genklang i regeringspartiet Venstre. »Vi har vores skattestop. Så kan vi ikke gå ind og give folk øgede omkostninger. Derfor er det slet ikke til diskussion«, siger partiets arbejdsmarkedsordføre, Jens Vibjerg.