4.000.000.000.000! Fire tusind milliarder kroner. Så stort er underskuddet på den amerikanske betalingsbalance i år. Tallet er tre gange så stort som det samlede danske nationalprodukt, og efter flere år med en markant stigning i underskuddet, er smertetærsklen ved at være nået. Underskuddet betyder nemlig, at amerikanerne i stor stil må hente penge i udlandet for at finansiere det gigantiske underskud. Både den internationale valutafond (IMF) og den økonomiske tænketank OECD vurderer derfor, at tiden er moden til at få bragt verdenshistoriens største underskud på betalingsbalancen ned - alene i år ventes et underskud på ca. 500 mia. dollar eller næsten fem procent af samfundsproduktionen i USA. En række analyser peger på, at dollaren er overvurderet mellem 10 og 30 procent, når man tager højde for den store ubalance over for omverdenen. Genopretning kan kvæle Europas opsving Men det er lettere sagt end gjort. Ifølge økonomerne kommer den nødvendige tilpasning først og fremmest til at gå ud over opsvinget i Europa og Japan, som risikerer at stivne allerede på fosterstadiet. Endnu mere dramatisk kan der opstå finansiel uro, med dramatiske fald i dollarkursen, som følge af kapitalflugt fra USA - lidt i stil med det store kollaps på aktiemarkedet i efteråret 2000. »USA's betalingsbalanceunderskud er ikke holdbart, og det er en meget bekymrende situation. På den ene eller anden måde er det nødt til at blive rettet op. Spørgsmålet er, om det sker i ro og orden, eller via et voldsomt fald i dollarkursen eller et finanspolitisk indgreb i USA. I alle tilfælde vil det gå mest ud over den økonomiske vækst i Europa og Japan«, siger seniorøkonom Vincent Koen, der er ankermand på OECD's halvårlige økonomiprognoser. Dybe rødder Problemet har dybe rødder. Siden det langstrakte opsving i USA begyndte i 1991 har amerikanerne været nødt til at hente kapital fra resten af verden for at få finansieret forbrugsfesten og for at skaffe kapital til amerikansk erhvervslivs investeringer i maskiner, it-udstyr mv. Amerikanerne selv, har nemlig forsømt at spare op til alle goderne, og det er et strukturelt problem, som ikke ser ud til at finde en løsning i nær fremtid. Modellen har fungeret i foreløbig ti år, fordi europæere, japanere og andre velvilligt har bundet deres sparepenge i halen på den amerikanske vækst - ganske enkelt fordi det indtil videre har kunnet betale sig. Forbedret produktivitet USA's erhvervsliv har haft succes med at højne sin produktivitet op gennem 1990'erne - det som nogen har tilskrevet den nye it-baserede økonomi. Bundlinjen har været en højere indtjening i amerikansk erhvervsliv end i Europa og Japan. Det er netop den type argumenter den amerikanske finansminister Paul O'Neill hiver frem, når han oftere og oftere skal redegøre for det holdbare i, at USA bliver ved med at basere væksten på lånte penge. Han er endda fornyelig gået så vidt som at kalde betalingsbalancen for et meningsløst koncept, som blot afspejler private investorers rationelle investeringsbeslutninger, og da slet ikke er en sag, som politikerne skal blande sig i. Længere snor For danskere, som er blevet påtvunget flere økonomiske indgreb som kartoffelkuren i 1987 og pinsepakken i 1998 med det ene formål at genoprette betalingsbalancen, er det en provokation, der vil noget. Men økonomiprofessor Claus Vastrup fra Aarhus Universitet gør opmærksom på, at USA's position i verdensøkonomien er helt speciel, fordi dollaren er omdrejningspunktet i det globale finansielle system. Derfor har amerikanerne formentlig længere snor end andre lande. »Amerikanerne kan støtte sig til det synspunkt, at USA er et reservevalutaland og derfor har de umiddelbart ingen finansieringsproblemer«, siger Claus Vastrup. USA er et latent problem Han støtter alligevel IMF og OECD, når de siger, der er et latent problem. »For det første kan amerikansk erhvervsliv jo ikke være ligeglad med dollarkursen. Den volder dem i øjeblikket problemer med konkurrenceevnen. Samtidig har USA nu verdens største gæld, og de kan ikke blive ved med at øge den. Der vil komme en risikopræmie ved at investere i USA, fordi man vi være nervøs ved, om valutakursen kan holde. Problemet er, hvis valutakursen ændrer sig hurtigt og voldsomt. Det vil ramme Europas og Asiens opsving«, siger Claus Vastrup. Smertetærskel nået Den amerikanske centralbank, Federal Reserve støtter synspunktet, at USA er ved at være derude, hvor de ikke kan bunde længere. Konklusionen, der baserer sig på en analyse af 25 betalingsbalancekriser i de vestlige lande er, at et betalingsbalanceunderskud på cirka 5 procent af bruttonationalproduktet udgør en slags smertetærskel. Finansminister Paul O'Neill kan bevidst eller ubevidst allerede have sat lavinen i gang. Sædvanligvis bjæffer finansministeren nemlig på bedste pavlovske maner, at »En stærk dollar er i nationens interesse«, når offentligheden spørger til den officielle dollarpolitik. Men Paul O'Neill forsømte den rituelle replik i en nylig senatshøring, og finansmarkedet reagerede prompte med at sende dollaren ned på det laveste niveau over for euroen i et halvt år. Investeringer i Europa En analyse fra investeringsbanken State Street Bank i London, viser at globale investorer de seneste 12 måneder har købt for næsten 200 mia. dollar europæiske aktier og kun for 100 mia. dollar amerikanske aktier, fordi de langsigtede muligheder i europæisk erhvervsliv lige nu ser bedre ud. Fortsætter den tendens fremover, er sandhedens time kommet for amerikanerne. Så er spørgsmålet, om problemerne løser sig selv gradvist og i ro og mag, eller om finansmarkederne går mere brutalt til værks. Det vil tiden vise.