Hvad vil det sige at føre en erhvervsvenlig energipolitik? De seneste ugers udmeldinger fra industri og landbrug viser, at der er stærkt delte meninger om den sag. En omlægning, hvor der flyttes rundt på milliarder af kroner, vil uvægerligt være en fordel for nogle og en ulempe for andre. Så hvem skal energipolitikken gavne? Gammel industri eller ny? Store koncerner eller små håndværkere? VK-regeringen har - efter årelangt pres fra Dansk Industri (DI) - valgt at forsøge at holde de danske elpriser i ave ved at bremse udbygningen af havmøller og anden grøn energi. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) understreger gang på gang, at han ikke er modstander af vedvarende energi, men at den skal klare sig på markedsvilkår. Samtidig fastholder V og K, at Danmark skal leve op til sit mål om et lavere CO2-udslip i 2008-12. Energiordfører Kim Andersen (V) forsvarer opbremsningen i støtten - og bebuder flere stramninger for at tvinge elpriserne ned. »Energipolitikken befinder sig i et krydsfelt mellem forsyningssikkerhed, miljø og hensyn til konkurrenceevnen. Der er ikke balance i krydsfeltet«, siger Kim Andersen. Han oplyser, at regeringen mener, at nye vindmøller og andre former for grøn elproduktion i 2003 kun skal have markedsprisen (15- 20 øre per kilowatttime) og en 10-øre oveni. Reelt vil det betyde et stop for ny grøn strøm, og det har udløst et modpres fra de dele af erhvervslivet, der lever af at udvikle nye teknologier. Kritisk landbrug Også landbruget frygter at miste indtægter. Senest har viceformand Henrik Høegh fra De Danske Landboforeninger meldt sig ind i protestkoret. Sammenlignet med vindmøller, så er brug af halm typisk en langt dyrere måde at producere strøm på. Landbruget er storleverandør af halm til kraftværkerne, og indtil videre er den indtægtskilde fredet via et bredt forlig. »Vi har ikke flere ønsker på dét område«, lyder det beskedent fra Henrik Høegh, der forsøger at få regeringen til at fastholde støtten til biogas - selv om han erkender, at det er »lidt dobbeltmoralsk«. Biogas hører klart til de dyreste metoder at producere el på. Landbruget påpeger imidlertid, at biogassen økonomisk syner meget lidt på elregningerne, og at biogassen løser mange problemer på en gang: Mindre lugtgener, mindre udvaskning til vandmiljøet, lavere CO2-udslip med mere. »Vedvarende energi koster 13,5 øre per kilowatttime el i Danmark - heraf udgør biogassen kun 0,02 øre«, siger Henrik Høegh, der er formand for Brancheforeningen for Biogas. Også blandt de landmænd, der har etableret biogasanlæg, er der uro. Formanden for foreningen af Danske Biogasanlæg, Andreas L. Andreasen fra Vester Vedsted uden for Ribe, erklærer sig skuffet over regeringen. »Der bliver skåret kraftigt på forskningen, og elafregningsprisen falder. Det ser meget sort ud for den fremtidige udbygning med biogas. Det er utrolig kortsigtet, det man gør«, siger Andreas L. Andreasen. De små bliver ramt Håndværksrådet, hvis medlemmer lever af at lave solvarme, solceller, energibesparelser, biokedler og anden grøn energi, er ikke i tvivl om, hvem regeringen støtter med den nye energipolitiske linie: De er især de mindre virksomheder, der bliver ramt af, at der på finansloven for 2002 bliver fjernet støtte for 400 millioner kroner til grøn energi. »Vi er ikke begejstrede«, siger energimedarbejder Henrik Lilja fra Håndværksrådet. Han påpeger, at der under alle omstændigheder skal investeres mange penge i fornyelse i den danske energisektor. Med kursskiftet bliver det kun de store virksomheder, der kan deltage i den løbende modernisering af de store kraftværker, mener Håndværksrådet, der også har bange anelser i forhold til spørgsmålet om, hvem der fremover skal betale for den grønne danske energi. Foreløbig slipper en række energitunge virksomheder som Stålvalseværket, Aalborg Portland og Dansk Undergrunds Consortium for at betale samme CO2-afgifter, som andre dele af erhvervslivet, og storindustrien presser på for helt at slippe for at betale for grøn el. »Jeg frygter for, hvor regningen så lander«, siger Henrik Lilja. Vindmølleindustrien, der tæller navne som Vestas, NEG Micon, Bonus og LM Glasfiber, er allerede blevet ramt af den lavere betaling for grøn el, SR-regeringen indførte - og VK-regeringen nu vil stramme. På land opstilles der stort set ikke flere møller her i landet, og Vindmølleindustrien klandrer Dansk Industri for at være medansvarlig. »Dansk Industri står for en linie, hvor man ser ualmindeligt kortsigtet på elpriser for de energitunge virksomheder her og nu. For at markere vores afstandtagen har vi valgt at lade brancheforeningen stå uden for Dansk Industri«, siger direktør Søren Krohn fra Vindmølleindustrien. Han afviser, at havmølleparker som en relativ ny teknologi kan leve af at sælge el på markedets vilkår. Selv i Dansk Industris kerne er der lommer af modstand mod nogle af regeringens nedskæringer på energiområdet. Danfoss, Grundfos, Velux, Vestfrost med flere har bedt regeringen frigive 11 millioner kroner til Danmarks hidtil største solcelleprojekt, Sol-1000, og det ser ud til at bære frugt. Udviklingschef Jørgen Stannow fra Danfoss siger, at Dansk Industris energipolitik ikke ganske dækker hans virksomheds mere langsigtede interesser. Danfoss producerer ikke selv solceller, men virksomheden på Als fremstiller konvertere, der omsætter jævnstrøm fra solceller til brugbar vekselstrøm. Udviklingschefen ser en stor fremtid for både solceller og brændselsceller, og han mener, at Danmark bør fremme den teknologiudvikling - blandt andet for at blive mere uafhængig af olie. »Vi hører måske til en af de mere visionære virksomheder«, siger Jørgen Stannow. Danfoss har valgt at blive i DI, og Jørgen Stannow oplyser, at det blandt andet er for at »drille« folkene bag energipolitikken - blandt andre direktør Kim Graugaard. Han afviser kritikerne. »Vi er fokuseret på det lange sigt, men med elreformen blev vi lovet en billigere og mere effektiv energiforsyning. Sådan er det ikke gået. Elprisen er steget med 30 procent«, siger Kim Graugaard. DI finder det nødvendigt at bryde den tendens af hensyn til det store brede erhvervsliv. Derudover er industrien også, oplyser Graugaard, optaget af, hvordan ny grøn energi med en eller anden miljøbonus kan komme ind på markedet fremover, ligesom der skal skabes rammer for CO2-projekter i andre lande via en klimabørs/klimafond. Uroen i erhvervslivet har forplantet sig til Folketingets Energiudvalg, hvor Helga Moos (V) har taget bladet fra munden. I et indlæg i Politiken for nylig angreb også hun regeringens energipolitik for at være kortsigtet. V-kvinden mener, at regeringen har bøjet sig for lobbyisterne fra storindustrien. »Jeg må acceptere, at deres mission er lykkedes. Vi har droppet de resterende tre havmølleparker, skønt vindmølleindustrien er en solopgangsindustri med perspektiver i, mens den industri, der kræver billig, forurenende el, er solnedgangsindustrier, der nok har en berettigelse, men ikke ideerne til at trække morgendagens store industrieventyr«, skrev Helga Moos. Kim Andersen (V) siger, at Helga Moos taler på egne og ikke partiets vegne.