Novo Nordisk har gjort det. Carlsberg har gjort det. Og Danfoss og flere andre hæderkronede virksomheder er i fuld gang med at gøre det: Rive sig løs fra fondsejet, der efterhånden har fået en ubehagelig duft af noget gammelt, sært og støvet over sig. Men spørgsmålet er, om det er en god idé. En ny undersøgelse fra Handelshøjskolen i København rammer effektivt en pæl igennem myten om, at fondskontrollerede virksomheder lider under 'den døde hånds' styre. Tværtimod viser undersøgelsen, der publiciseres i næste uge, at de fondsejede virksomheder på Københavns Fondsbørs klarer sig mindst lige så godt som de virksomheder, der ikke kontrolleres af en fond. »Der er i dag i erhvervslivet en udbredt opfattelse af, at fondseje er en hæmsko, der hindrer, at en virksomhed lever op til aktionærernes interesser, bl.a. fordi de har svært ved at udvide kapitalen. Vores resultater viser imidlertid meget klart, at fondsdominerede virksomheder klarer sig mindst lige så godt som andre virksomheder«, siger forskningsadjunkt på Handelshøjskolen i København Caspar Rose, der har lavet undersøgelsen sammen med professor Steen Thomsen. 171 virksomheder fik et tjek De to forskere har undersøgt regnskaberne og afkastet for 171 børsnoterede virksomheder, herunder 20 fondsdominerende, i perioden 1995-1999. Og resultatet er altså helt entydigt, at de fondsejede virksomheder ikke har noget at skamme sig over, uanset om det gælder evnen til at tjene penge eller generere aktiestigninger. »Der er ikke nogen entydig og krystalklar forklaring på, hvorfor det ser sådan ud. Men en af årsagerne kan være, at fondsejede virksomheder tænker mere langsigtet, fordi ejerforholdene er stabile. Det kan også handle om tryghed for medarbejderne; de behøver for eksempel ikke at gå rundt i evig frygt for at blive overtaget af en amerikansk virksomhed i næste uge. Man kan sige, at medarbejderne har en uskrevet kontrakt, der sikrer dem fornuftige og stabile arbejdsforhold«, siger Caspar Rose. Ingen driveri Forskerne finder nu tiden inde til at aflive myten om, at medlemmerne af fondsbestyrelser 'sidder og driver den af'. »Undersøgelsen viser, at fondsbestyrelserne faktisk tager deres arbejde seriøst og gør et godt stykke arbejde«, siger Caspar Rose. Modsat mange andre lande har dansk erhversliv mangeårige traditioner for fondsejede eller familieejede virksomheder. Selv om mønstervirksomheder som Lego og A. P. Møller ikke har nogen planer om at sætte fondsdominansen ud af kraft, er der imidlertid en klar tendens i retning af et opgør med fondsejet. Fonde har fordele Kritikerne af fonde peger ofte på, at fondene typisk er oprettet af hensyn til efterkommerne af en virksomheds grundlægger og alene med det formål at sikre børn og børnebørn årlige uddelinger fra fonden. Der mangler simpelthen noget drive og risikovillighed, når det ikke kun er hensynet til aktionærerne, der driver værket, mener kritikerne. Men ifølge Caspar Rose og Steen Thomsen har fondene altså nogle klare fordele, selv om - eller måske snarere netop fordi - de ikke nødvendigvis hele tiden jager maksimal profit til aktionærerne gennem opkøb og fusioner. »I virkeligheden kan man på baggrund af vores undersøgelse godt stille det spørgsmål, om fusioner og konstante strategiskift altid er en fordel for aktionærerne, og om ikke organisk vækst i et stabilt tempo er at foretrække«, siger Caspar Rose. »Undersøgelsen viser i hvert fald, at fondsejede virksomheder er fuldt ud lige så levedygtige som alle andre«.