Haveejere kan sprøjte sig fra mange af sæsonens plager - eller håbe, at tilstandene bedres året efter. Og pæoner kan sagtens flyttes. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber, du kan svare på:
Vi har et æbletræ, hvor samtlige æbler sidste år var ormstukne. Jeg kender desværre ikke sorten, træet stod i haven, da vi overtog huset. Det er sandsynligvis en espaliertype, da den står op ad et hegn, men er vist ikke beskåret korrekt. Det gav rigtig mange æbler, men mange faldt ned. Er der et godt råd mod disse plager? Vi har en utrolig flot mørkerød pæon, som vi imidlertid ønsker at flytte til et andet sted i haven. Alle advarer os dog mod at gøre det, da de siger, at pæoner ikke bryder sig om at blive flyttet. Er det rigtigt? Skal den i øvrigt skæres ned om efteråret? Findes der noget effektivt middel mod bellis og kløver i græsplænen? Ikke at vi ønsker en golfbaneplæne, men der er efterhånden mere kløver og bellis end græs.


Med venlig hilsen Klaus E. OlsenSvar: At et æbletræ får ormstukne frugter, har intet med sorten eller placeringen at gøre. Det er en lille sommerfugl, æblevikleren, der lægger sine æg på frugterne midt på sommeren. Når æggene er klækket, gnaver larverne sig ind i frugten og helt ind til kernehuset, som naturligvis er det allerbedste. De bliver derinde, indtil frugten er næsten moden, hvorpå de kravler ud og gemmer sig under bark eller lignende for at overvintre. Angrebne æbler har det med at modne tidligere, og så falder de ned i utide. Det må være grunden til, at »mange faldt ned«, som du siger. Orm i æbler er næsten umulige at bekæmpe. De gemmer sig jo inde i frugterne. Eneste mulighed er at ramme den lille sommerfugl, når den flyver rundt og lægger sine æg på æblerne. Det kræver, at man holder skarpt øje med sit træ hele sommeren og sprøjter på livet løs, når der er æbleviklere i farvandet. I frugtplantagerne sætter man små fælder op, som indeholder et duftstof, der tiltrækker æblevikleren. Når man kan se, at der er en vis mængde viklere til stede, er det ud med sprøjten. En trøst: at det slet ikke er hvert år, at æblevikleren går så hårdt til angreb. Glæd jer over, at træet i det mindste bærer masser af frugt. FLYT I SEPTEMBER Når det gælder pæonen, har 'alle' ikke ret. Man kan sagtens flytte en pæon. Ganske vist er pæonen en af de stauder, der på ingen måde har behov for at blive delt og flyttet med jævne mellemrum - den kan vokse på samme plads i et helt menneskeliv og bliver bare større og større. Men den kan sagtens flyttes. I skal gøre det i september. Da er den færdig med at blomstre, har klaret det meste af sommerens vækst og har dannet de knopper og spirer, som skal blive til blomster og blade næste år. De sidder nede under jorden på det øverste af rødderne. Grav grundigt og dybt omkring planten for at få så mange af rødderne med som muligt. Brug en greb i stedet for en spade, for så skærer man ikke rødderne over. Det er tungt arbejde, og det bliver forhåbentlig en kæmpeklump, der kommer op af jorden. Klumpen flyttes derefter over i det nye hul, der naturligvis er gravet i forvejen og er rigeligt stort. Hvorpå man skal huske noget meget vigtigt: at planten skal sættes så dybt, at ovennævnte spirer (som er meget tydelige) er ca. 5 cm under jorden - hverken mere eller mindre. Kommer planten for langt ned, kan der gå flere år, før den blomstrer igen. Kommer den for højt op, kan spirerne skades af frosten i den kommende vinter. Pæoner skal ikke beskæres i normal forstand, for bladene visner jo helt af sig selv. Hvis man er et ordensmenneske, klipper man de visne blade af allerede om efteråret. Jeg plejer at lade dem sidde til om foråret, for de luner da altid lidt mod den værste frost. VÆLG SELV GIFTEN Til sidst din græsplæne. Jo, der findes stadig masser af effektive midler mod bellis og kløver (samt diverse andre nydelige blomster) i en græsplæne. Det er såkaldte hormonmidler, som ikke skader græsset, men slår de såkaldt tokimbladede planter ihjel. (I modsætning til f.eks. Round-up, der slår alt grønt ihjel). Der er tale om giftig kemi, som jo ikke er anbefalelsesværdigt på nogen måde, men som altså stadig kan købes, også af private. Det forhandles vistnok under navnet Plæne-rens. Du ved, ligesom Tæppe-rens. Men vær klar over, at især bellis kommer igen. De har jo smidt en masse frø, som bare ligger i jorden mellem græsset og venter på, at der skal blive lys og luft til at spire. Når du slår de gamle planter ihjel, myldrer de nye op. Der skal altså sprøjtes mindst en gang om året, og skiftende miljøministre har adskillige gange truet med at fjerne ovennævnte midler fra hylderne. Noget tyder dog på, at den nuværende har et afslappet forhold til den slags indgreb mod privat foretagsomhed.