Flere store brancher har fundet en metode, der gør, at de kan undgå krav om forbrugerbeskyttelse. Ved at misbruge en paragraf i markedsføringsloven forhindrer de forbrugerombudsmanden i at bruge sit vigtigste våben: at udstede vejledende retningslinjer på forbrugerområdet. På den måde har bilbranchen skabt en monopoltilstand på reparationer, så bilejere ikke frit kan vælge værksteder. Og bankerne har i fire år ulovligt kunnet opkræve renter og gebyrer, som det passede dem. Ifølge loven kan forbrugerombudsmanden kun forsøge at påvirke de erhvervsdrivende gennem retningslinjer efter forhandling med de relevante erhvervsorganisationer. Så når erhvervslivet ikke ønsker hans indblanding, udebliver de bare fra forhandlinger. »Det er et udtryk for, at de køber tid. De udsætter det tidspunkt, hvor de behøver at ændre deres fremgangsmåde. Det er ikke specielt opmuntrende for forbrugerne«, siger forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen. Bad om forhandling I 1995 bad Hagen Jørgensen bilbranchen komme til forhandling. Han fandt det kritisabelt, at bilejere blev bundet til at bruge bestemte, autoriserede værksteder. »Vi skulle gå med til, at vi uden at få noget til gengæld skulle aflevere noget. Og så er det klart, at vi har en interesse i at sige: Den trækker vi sgu lidt i ørerne«, siger Preben Kjær, administrerende direktør i Danmarks Automobilhandlerforening. Retssag til sommer På den måde fik Hagen Jørgensen aldrig lavet retningslinjerne. Hans eneste våben er så at gå til domstolene. Den konkrete sag mod Nissan bliver først afgjort til sommer. I over seks år har bilbranchen altså haft frit spil til at fastholde monopoltilstanden. »Tænk, hvis vi havde afgivet fem procent, dem havde vi jo aldrig fået igen. Nu har vi fået lov til at beholde dem indtil nu. Så vi gjorde jo vores medlemmer en fantastisk tjeneste. Uanset om vi taber retssagen, har vi vundet noget«, siger Preben Kjær. Forsikringsbranchen og bankerne har også luret tricket. »Forbrugerombudsmanden har nogle helt bestemte meninger om, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. Og der har vores holdning været, at hvis der blev identificeret nogle reelle problemer, så har vi været parate til at finde nogle løsninger. Men hvis vi ikke har ment, det var reelle problemer, men mere noget der havde en polemisk karakter, så har vi altså været meget modvillige til bare at lave retningslinjer, som ikke havde nogen betydning«, siger underdirektør i Finansrådet Jens Loft Rasmussen. Hagen Jørgensen har gentagne gange gjort skiftende erhvervsministre opmærksom på problemet. Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har endnu ikke haft tid til at se på sagen.