Danske virksomheder er ikke et klap bedre end deres udenlandske kolleger, når de køber op i udlandet. Fyringer, indskrænkninger og en benhård satsning på at skabe overskud til aktionærerne følger med, når danske firmaer køber op i udlandet, selvom både Dansk Industri og en række store virksomheder som f. eks. Novo, Coloplast og Danisco bryster sig af en høj etik og moral. »Danske virksomheder vil gerne opføre sig pænt og have en stærk etisk profil. Men det vil være naivt at tro, at de ikke tænker i økonomi og gode resultater til aktionærerne, når de opererer i udlandet, siger Martin Iversen, der er ph.d-studerende på Handelshøjskolens Institut for Erhvervshistorie og som forsker i dansk erhvervsliv. Stor ledighed Daniscos opkøb af sukkerfabrikker i Tyskland er blot et eksempel på danske virksomheders hårde hånd. Danisco købte i 1991 otte gamle DDR-fabrikker og overtog knapt 3.000 arbejdere. I dag har Danisco lukket syv ud af de otte fabrikker og har 159 ansatte tilbage i den lille østtyske by Anklam. Tilbage er en by med 25 procents arbejdsløshed, masseudvandring til vest og en befolkning der trygler Danisco om at tage et socialt ansvar før byen dør. »Danisco er stadig suverænt den største arbejdsgiver i området, og derfor har den en vigtig rolle. Borgmesteren håber og byens befolkning ønsker, at Danisco skal gøre mere for at ansætte folk og støtte udviklingen i byen. Men som det er i dag, ansætter fabrikken ingen folk, snarere tværtimod og firmaet giver ingen støtte til udviklingen i området«, siger Eberhard Wachlin, der er fællestillidsmand på Daniscos sukkerfabrik og byrådsmedlem i Anklam. Ingen løfter Danisco vil imidlertid ikke love nye investeringer og arbejdspladser i Anklam. »Vi er først og fremmest her i Anklam for vores aktionærers skyld. Vi skal ikke drive politik eller velgørende arbejde, men sørge for at fabrikken giver overskud til vore aktionærer. Men selvfølgeligt gør det indtryk, det der sker i området«, siger teknisk direktør Jesper Thomassen fra Danisco Sugar. Ifølge Martin Iversen fra Handelshøjskolen tager langt de fleste danske virksomheder kun et socialt ansvar, hvis de selv får noget ud af det. »Hvis virksomhederne en sjælden gang går aktivt ind i lokalsamfundet og forsøger at skabe forbedringer, skyldes det oftest enten økonomiske overvejelser eller behov for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. De færreste virksomheder forærer noget væk uden at få noget igen«, siger Martin Iversen fra Handelshøjskolen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























