Det er mere ønsketænkning, end udtryk for realistiske mål, når regeringen tror, at den kan hente næsten 70.000 ekstra personer ind i den danske arbejdsstyrke frem til 2010. Det mener de økonomiske vismænd, som har underkastet VK-regeringens økonomiske plan for næste otte år et gennemsyn. Vismand Søren Bo Nielsen, der er økonomiprofessor på Handelshøjskolen i København, mener, at regeringen reelt står ved et nulpunkt, når det drejer sig om at udvide arbejdsstyrken. »Hvis vi (vismændene, red.) skulle lave den samme øvelse, så ville vi komme frem til, at der er nulvækst i arbejdsstyrken frem til 2010«, siger Søren Bo Nielsen. Han henviser først og fremmest til, at befolkningsudviklingen i højere grad end tidligere modarbejder regeringens plan. Vækst i arbejdsstyrken og dermed flere skatteydere er en helt central forudsætning for, at der også i fremtiden er råd til at betale for den danske skattefinansierede velfærdsmodel. Men nu ser det ud til, at befolkningsudviklingen frem til 2010 alene dræner arbejdsmarkedet for 66.000 personer. Og vismændene kan ikke se, hvordan regeringen kan dække den manko ind. »Vi har det samme forståelsesproblem med den nye 2010-plan, som vi havde med den forrige regerings plan. Vi kan simpelthen ikke se, hvor stigningen i arbejdsstyrken skal komme fra«, siger Søren Bo Nielsen. Regeringen regner med, at der kan hentes knap 70.000 mænd og kvinder på de omlægninger og reformer, der er foretaget af overgangsydelsen, efterlønnen og førtidspensionen. Vismændene kan kun se, at man kan hente 25.000 ad den vej, og den forbedring er endda neutraliseret nu, fordi Danmarks Statistisks befolkningsprognose trækker ca. 30.000 flere ud af arbejdsstyrken, end da vismændene foretog deres beregning. Og så mener vismændene, at regeringen er oppe mod samfundsstrømninger, som er svære at modvirke. »Der er f.eks. et ønske om en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som måske betyder, at der vil være en stigende søgning til efterløn eller anden form for tilbagetrækning«, siger Søren Bo Nielsen. Uhensigtsmæssigt skattestop Heller ikke det nye skattestop, som for første gang er bygget ind i den økonomiske langtidsplanlægning, får høje karakterer med på vejen. »Skattestoppet pålægger den samlede skattepolitik et uhensigtmæssigt bånd. Det gør tilpasninger af det samlede skattesystem umulige inden for et givet skattetryk«, siger Søren Bo Nielsen. Vismændene vil først til foråret fremlægge nye forslag til tiltag, der kan hæve arbejdsstyrken. Tidligere har vismændene peget på, at lavere indkomstskatter kan påvirke arbejdsudbuddet positivt.