En helt almindelig lille by lidt til højre for hovedvej E4 mellem Helsingborg og Göteborg i det sydlige Sverige - godt 170 kilometer nord for Malmø. Her er alting som i alle andre små svenske byer, der ligger gemt i de enorme skove, som strækker sig fra Skåne og hele vejen op på den anden side af polarcirklen. Her er masser af svenske toplanshuse i træ, som er enten er malet lyseblå, gule eller falunrøde. Der er en købmand, en skole og sikkert også en fodboldbane og en kirke. Ikke noget usædvanligt i Strömnäsbruk, hvis det ikke lige var fordi, kommunen har noget, som mange danske borgmestre ønsker sig. I Strömnäsbruk er plejepersonalet på byens Pleje- og Rehabiliteringscenter nemlig glade. Glade for deres job, for deres arbejdstid og for deres løn. Og ikke nok med det - personalet er også holdt op med at være syge. Antallet af sygedage er faldet drastisk siden 1. oktober, da plejepersonale kom med i forsøgsordning, der betyder, at personalet arbejde tre dage for dernæst at holde fri i tre dage. Fungerer fantastisk »Jamen, det nye system fungerer helt fantastisk. I forhold til det gamle system, er man frisk og udhvilet, når man har haft fri. Man møder med en ny energi, som også bliver til gavn for beboerne her på hjemmet, fortæller den 60-årige Margereta Wetterstrand, der er undersygeplejerske (det svarer til en dansk social- og sundhedsassistent, red.) på Firklövern, hvor hun til daglig passer otte demente patienter. »Før havde jeg næsten altid smerter i ryg og skuldre, og jeg var meget i tvivl, om jeg kunne blive ved med at arbejde frem til pensionsalderen. Nu føler jeg mig hverken træt eller slidt, og jeg mærker ikke mere til mine smerter. Jeg har ikke fundet en eneste ulempe ved det her, siden vi startede«, siger hun. To weekender på seks uger er ok Ordningen kaldes for '3-3-systemet'. Det vil sige, at medarbejderne arbejder tre dage, hvorpå de holder fri i tre dage bagefter. Til gengæld er weekenden ikke længere fredet - lørdag og søndag indgår i vagtplanen på ligefod med resten af ugens dage. Det betyder i praksis, at Margereta Wetterstrand og hendes kollegaer skal på arbejde to hele weekender og to halve weekender i løbet af en seks ugers periode. Men end ikke det har skræmt personalet på Firklövern - nærmest tværtimod. Før havde de alligevel mindst to weekendervagter i løbet af en fem ugers periode. »Man føler, man har mere fri. Vi er begyndt at rejse og tage på ture - det har jeg aldrig haft energi til før. Min mand kan også mærke på mig, at jeg har fået det bedre, det samme gælder mine børnebørn, som jeg nu endelig har tid til«, siger Margereta Wetterstrand. Vi sidder i et hjørne af afdeling C på Firklövern. Den sødlige - lidt støvede - lugt af gamle mennesker med alt for varme radiatorer og alt for lidt udluftning har for længst boret sig op i næsen og sat sig fast på fimrehårene. Foruden Margereta Wetterstrand sidder undersygeplejersken Martha Pedersen og distriktschefen Karin Borgman fra plejehjemmet Ekliden med ved bordet. De er også begge to med i forsøget, og ligesom Margereta Wetterstrand har de meget svært ved at få øje på problemer i ordningen. Færre vikarer »Udover det er godt for personalet, at de har fået det bedre, så er der også sket det, at beboerne slipper for de mange vikarer, som vi var tvunget til at bruge tidligere. Det vil sige, at beboerne møder det faste personale, som de kender, og som de er trygge ved. Desuden er antallet af sygedage faldet betydeligt. Jeg kan ikke sige, hvor meget , men faldet, det er det i hvert fald«, siger Karin Borgman. Da forsøget blev lanceret lagde kommunerne op til, at plejepersonalet skulle give afkald på deres weekendtillæg i og med, at hver medarbejder gik en del timer ned på årsbasis. Men det nægtede fagforeningerne at være med til, så i stedet fandt man på, at hver medarbejder skulle have en time- konto på 216 ekstra timer, som hun selv skal sørge for at få afviklet inden året er gået. Det kan for eksempel være i forbindelse med at en kollegas sygdom, at der skal afvikles ferie, eller man skal efteruddannes. »Det er slet ikke noget problem med de ekstra timer. Når man er udhvilet og frisk, gør det ikke så meget, at man skal tage en dag ekstra. Før skulle vi også træde til, når kollegaerne var syge, men der havde vi slet ikke det overskud, vi har nu«, siger Martha Pedersen. Projektperiode I alt er der 28 plejere i Strömsnäsbruk, der er med i ordningen. Da projektet startede 1. oktober ansatte kommunen 3,5 mand mere for at få vagtplanerne til at gå op. Alligevel har det kun kostet kommunen omkring 350.000 svenske kroner, at få projektet op at stå, fordi pengene til vikarer er røget med i det samlede budget, da der simpelthen ikke er brug for dem mere. »Vi ved ikke, om politikerne vil være med til at gøre det her til en permanent ordning. De vil ikke udtale sig om det, før hele projektperioden er ovre. Indtil videre er der kun positive reaktioner på det, men vi ved jo fortsat ikke, om det er muligt at holde budgetterne - og det er selvfølgelig en forudsætning«, siger distrikschefen Karin Borgman. Føles som mere fritid Margereta Wetterstrand er tusset hen over det rødbrune linoliumsgulv for at hente en vogn med kaffe og kage. Henne midt i rummet sidder en af de otte demente, der hører til i hendes afdeling, og ser fjernsyn. Det larmer ud i rummet, og man sidder tilbage med fornemmelsen af, at fjernsynet mest af alt er tændt, fordi stilheden ellers ville være ulidelig. Rundt omkring på værelserne ligger eller sidder patienterne i deres senge eller i deres lænestole pakket ind i tæpper, og ligner nogen, der venter på at snart at dø. »Man føler, man har meget mere fritid. Jeg kan hente børnebørnene i børnehaven, så de ikke skal være i institution så længe. Jeg har fået overskud til at lege og hygge med dem. Før var jeg helt udbombet, når jeg havde fri, og sådan er det bare ikke længere - selv min mand kan mærke, at jeg har fået det bedre«, siger Martha Pedersen. Margereta Wetterstrand er kommet tilbage med kagerne. Hun byder rundt og sikrer sig, at vi får endnu engang. Så ser hun op og siger: Bedre end det gamle system »Der er ingen chancer for, at vi vil være med til at vende tilbage til det gamle system. Politikerne bør få øjnene op for, hvor godt det er og så gøre det til en permanent ordning. Det er bedre for beboerne, og det er meget bedre for os. Jeg har været i branchen i 35 år, så jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg har oplevet mange forandringer, og hver gang er det blevet lidt bedre, men jeg havde aldrig forestillet mig, at vi ville få det så godt«, siger Margereta Wetterstrand. Det er ved at være tid til at bevæge sig tilbage af E4 mod København. Vi siger pænt farvel, og takker for kaffe og kage og spadserer ud mod bilen på parkeringspladsen. Fotografen lægger sit udstyr fra sig og sætter sig ind bag rattet for at gøre sig klar til at styrte bilen hjemad. Han trækker panden sammen i et lidt forundrende udtryk og kigger over på journalisten. »Det lyder næsten for godt til at være sandt. Der må næsten være et eller andet, som de har glemt,eller som ikke er rigtigt. Enten det - eller også har svenskerne for en gang skyld fundet et vaskeægte columbusæg.