Danske virksomheder sender hvert år tonsvis af giftigt metalaffald til indiske genbrugsfabrikker. Det sker, selv om miljøeksperter kæmper for at få det fattige land til at stoppe importen af affaldet, der også kommer fra lande som USA, Canada, Storbritannien og Frankrig. Indien har ikke tilstrækkelig viden og regulering, der sikrer en forsvarlig håndtering af affaldet. Og det går ud over miljøet og de indiske ansatte på genbrugsfabrikkerne - ofte børn og kvinder - der dagligt sætter deres helbred på spil for under en dollar om dagen. 'De ansatte er fuldstændigt ubeskyttede' »De ansatte er ofte fuldstændig ubeskyttede og har ingen fagforening at støtte sig til. Jeg har set små drenge på otte-ti år arbejde uden nogen form for beskyttelse. Det er et kendt problem her i Indien, at ansatte får helbredsproblemer ved at arbejde med metal til genanvendelse«, siger Ganesh Nochur, kampagnechef for Greenpeace i New Delhi. »Det er dobbeltmoralsk, at et rigt og oplyst land som Danmark sender sit metalaffald til Indien. Det har samme konsekvenser for miljøet, som når rige lande sender skibsvrag til ophug på vores strande«, siger Ganesh Nochur. DTU: Regeringen skal gå ind i sagen Ifølge Danmarks Statistik har danske virksomheder i løbet af de seneste tre år eksporteret zink og raffineret kobber som affald og skrot. Dertil kommer, ifølge officielle handelstal fra Indien, salg af brugte batterier, elektriske akkumulatorer og kabelskrot. Miljøprofessor Finn Bro-Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) opfordrer regeringen til omgående at gå ind i sagen. »Disse metaller er yderst sundhedsskadelige, hvis de ikke håndteres korrekt. Der opstår giftige dampe under smelteprocessen, der kan give varige hjerneskader og nyresvigt, hvis der ikke er tilstrækkelig ventilation. Metallerne kan ophobe sig i kroppen, til det til sidst er dødeligt«, siger miljøprofessoren og tilføjer: »Indien har hverken ressourcer eller regler, der sikrer en forsvarlig behandling af affaldet. Både miljøministeren og udenrigsministeren bør se på det her, for Danmark opfører sig ikke ordentligt«. Alvorlige miljøkonsekvenser Politiken kunne søndag dokumentere, hvordan danske virksomheder også eksporterer plastaffald til indiske genbrugsfabrikker. Når materialet smeltes, opstår der giftige dampe, der kan fremkalde kræft, lunge- og hudsygdomme. Dertil kommer alvorlige miljøkonsekvenser for det fattige land, der på grund af lemfældig kontrol og svag lovgivning har forvandlet sig til en losseplads for udenlandske affaldseksportører. Miljøorganisationer i Indien har længe forsøgt at få landets regering til at stoppe importen af giftigt affald. I øjeblikket er den indiske regering ved at udarbejde en evaluering af konsekvenserne. Men landets miljøorganisationer er ikke inviteret med til diskussionerne. Det er til gengæld landets genbrugsvirksomheder. Miljøminister forstår bekymring Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) siger, at han ikke kender til danske virksomheders salg af metalskrot. »Hvad angår eksporten af plastaffald har jeg nu bedt Miljøstyrelsen undersøge, hvilke plasttyper, som danske virksomheder sælger til Indien. Jeg kan godt forstå indernes bekymring for ansatte på genbrugsfabrikkerne. Men jeg kan ikke gøre mere lige nu«, siger Venstre-ministeren. Miljøministeren blev søndag kaldt i samråd af Socialdemokratiet for at gøre rede for danske virksomheders salg af plastaffald.