En kompliceret knæskade, kaldte de det på skadestuen. Kirsten Larsen blev skubbet midt i en basketballkamp i en idrætstime på det gymnasium, hvor hun var lærer. Det var i 1996, Kirsten Larsen var 43 år og havde fået en arbejdsskade. De næste år stod på smerter og omskoling. Kirsten Larsen arbejdede med sit andet fag billedkunst, mens hun tog et nyt fag i stedet for idræt. Men med kun et fag kunne hun ikke få fuldt skema, så hun fik et indtægtstab på 30 procent. Alligevel mente Arbejdsskadestyrelsen kun, at hun skulle have 15 procents kompensation, fordi styrelsen mente, det ville være hendes indtægtstab, når hun var omskolet. Det har en dom fra Højesteret nu ændret. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var forkert. Kirsten Larsen skal have en erstatning, der svarer til det, hun mister under omskolingen, ikke hvad hun måske måtte miste bagefter. Hun skal have 30 procents kompensation - cirka 100.000 kroner mere over tre år. »Jeg går ikke op i pengene, drivkræften har været at få nogen til at forstå den uretfærdighed, der ligger i det«, siger Kirsten Larsen i dag. Glad fagforening I hendes fagforening, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), er der glæde. »Vi har fået slået fast, at man skal kompenseres ud fra den nedgang i indtægt, man har, mens man omskoler sig, og ikke ud fra den indtægt, man har, når man er færdig. For hvem kan forudse det«, siger Kasper Klink, som er konsulent i GL. Forud for dommen går flere tvister om, hvordan loven på området skal forstås. Og Arbejdsskadestyrelsens afgørelser har mildest talt været i stormvejr. Styrelsen ændrede sin praksis sidste år efter tre domme i landsretten. Dengang fik alle en erstatning, som svarede til 25 procents indtægtsnedgang under omskoling. Men på baggrund af dommene, begyndte styrelsen at foretage individuelle skøn over, hvor meget den arbejdsskadede ville gå ned i løn, når en omskoling var slut. Og det er den praksis Højesteret, nu også har skudt ned. Skønnet skal altså gælde den arbejdsskadedes situation under omskolingen og ikke efter. Fortsat strid Men dommen afliver ikke striden. I Den Sociale Ankestyrelse, som er den højeste ankeinstans på området, mener styrelseschef Karen Sejersdal Christensen, at den kompensation, en skadet i arbejde får, ikke uden videre kan overføres til skadede på revalidering. De har ikke en lønindkomst, men er på offentlig forsørgelse. Arbejder man, holdes kompensationen op imod den tabte lønindkomst, og det gælder ifølge styrelseschefen, ikke for personer under revalidering. Det er advokat Søren Kjær Jensen, der har ført sagen, og som tidligere har vundet mange arbejdsskadesager, imidlertid direkte uenig i. »Det er endnu et eksempel på, at Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse mange gange foretager afgørelser, som er borgeren imod. Der står ikke noget i dommen om, at det ikke gælder folk på revalidering«, siger Søren Kjær Jensen. Uklar lov Det afviser styrelseschef i Den Sociale Ankestyrelse, Karen Sejersdal Christensen. Hun understreger, at styrelsen fortolker loven efter dens intention. Men hun medgiver dog, at der er en uklarhed i loven. »Jeg kan forstå, at de mange fortolkninger skaber usikkerhed, og det skal på plads. Men det er Folketinget, som skal rette op på loven. Nu formulerer vi en principafgørelse med vores tolkning, derefter underretter vi ministeren om den retslige usikkerhed«, siger Karen Sejersdal Christensen. Til efteråret skal to sager om erstatning til arbejdsskadede på revalidering for Højesteret.