I 2001 blev der for blot anden gang i pc'ens historie solgt færre personlige computere end året før. Det viser en ny og foreløbig opgørelse fra analyseinstituttet Dataquest. I alt blev der solgt 128 millioner pc'er - bærbare som stationære - i 2001. Det tal svarer til en nedgang på 4,6 procent i forhold til år 2000, melder Ritzau. Første gang, der var tilbagegang i det samlede salg, var tilbage i 1985, hvor pc-salget dalede med 2,3 procent. Alle de store pc-producenter mærker nedgangen, bortset fra Dell, der øgede sit salg sidste år med 18 procent til små 17 millioner styk. Dells fremgang betyder, at virksomheden har overhalet Compaq som verdens største pc-sælger på verdensplan. På det amerikanske marked har Dell en endnu mere markant førerposition. Virksomheden står for hver fjerde pc, der sælges til amerikanerne. Skrækkeligt år Det vigende salg slår igennem i de regnskaber, som verdens markante it-producenter netop har præsenteret. IBM's overskud er faldet med 13 procent. Det skyldes blandt andet, at IBM solgte cirka 10 procent færre pc'er sidste år end året før. Selskabets omsætning faldt fra 25,5 milliarder dollar til 22,8 milliarder dollar. Også processorfabrikanten Intel mødte tilbagegang: »2001 var et skrækkeligt år for vores branche«, som Intels administrerende direktør Craig R. Barrett formulerer det i en kommentar til selskabets regnskab. Intels indtægter faldt 21 procent fra 33,7 milliarder dollar til 26,5 milliarder dollar i 2001. Nettoindtjeningen faldt med hele 88 procent. Det markante fald skyldes dog blandt andet udgifter til opkøb. Hos Compaq faldt salget med 26 procent, viser det nye kvartalsregnskab. Faldet var dog knap så stort som ventet, og det lykkedes Compaq at komme ud med et nettooverskud på 92 millioner dollar mod et underskud på 672 millioner dollar i samme kvartal året før. Hos Microsoft, verdens ubetingede største producent af pc-software, melder man om et fald i driftsoverskud i seneste kvartal på 13 procent, men samtidig er omsætningen steget med 18 procent. Det skyldes ikke mindst et godt salg af programpakken XP og spilkonsollen Xbox.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.