Fire private laboratorier har i år undersøgt mere end 250.000 hjerner fra danske køer, kalve og tyre for at undersøge, hvor udbredt kvægsygdommen kogalskab er i Danmark. Yderligere ca. 25.000 dyr er undersøgt på Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS). Der blev fundet 6 dyr med kogalskab i årets løb. Det er lidt færre end de omkring 10 syge dyr, som forskerne havde ventet at finde i 2001. Men på baggrund af den mest omfattende overvågning af den frygtede kvægsygdom, som nogen sinde er udført herhjemme, konkluderer afdelingsforstander Thomas Krogh Nielsen fra Statens Veterinære Serumlaboratorium, at vi også i de kommende år vil se en stribe nye tilfælde af den frygtede kvægsygdom herhjemme. »Vi har endnu ikke lavet en fremskrivning af prognosen«, siger Thomas Krogh Nielsen, der dog godt tør sige, at han personligt venter at finde nogenlunde det samme antal kogalskabsramte dyr i 2002, som man fandt i år. »Men om det bliver fem, otte eller ti tilfælde. Det er der ikke nogen, der kan sige. Men vi må sige, at niveauet for kogalskab er lavt i Danmark og lavere, end vi kunne have frygtet«, siger Thomas Krogh Nielsen. Fem år med galskab Afdelingsforstanderen fra SVS mener også, at der let kan gå både fire og fem år, før vi måske med lidt god vilje kan sige, at dansk landbrug er fri for kogalskab. Til den tid skulle de forskellige tiltag, såsom totalforbuddet mod f.eks. at bruge kød- og benmel i kvægfoderet, begynde at slå igennem for alvor. Totalforbuddet mod brug af kød- og benmel blev indført i begyndelsen af 2000, og dyr, der er født efter den tid, skulle meget gerne være helt fri for sygdommen. Der er flere teorier om kogalskabens oprindelse. Den mest underbyggede er, at sygdommen er opstået, fordi landmænd har brugt kød- og benmel fra får med sygdommen scrapie som tilskudsfoder til kvæg. Scrapie er meget udbredt i Storbritannien, men er ikke konstateret i Danmark. Jætteindsats Uanset usikkerheden om, hvornår kogalskaben helst skulle begynde at klinge af i Danmark, slår Thomas Krogh Nielsen fast, at »der er lavet en jætteindsats i år« for at kortlægge udbredelsen af kvægsygdommen. Godt 70 klinisk mistænkte dyr er undersøgt her i 2001. Det vil sige de dyr, som landmænd og dyrlæger rundt omkring i landet har haft under mistanke for at have kogalskab. Samtidig er mere end 20.000 selvdøde dyr blevet undersøgt. Også ca. 250.000 hjerner fra køer, som var over 30 måneder gamle, da de blev slagtet på de danske slagterier, er undersøgt. Det samme er omkring 5.000 hjerner fra nødslagtede køer samt fra dyr, som havde fået foder, hvor der var mistanke om smittefare. England stadig værst ramt Status på kogalskaben i Europa er i dag, at England stadig er langt hårdest ramt. Lande som Portugal, Irland og Frankrig har langt færre tilfælde, men er dog også hårdt ramte. I Norden er der kun få tilfælde af kogalskab. Danmark er betydeligt hårdere ramt end de øvrige nordiske lande. I Finland har man i år fundet et enkelt sygdomsramt dyr, mens man i Norge og Sverige stadig ikke er stødt på sygdommen. I de to sidstnævnte lande er overvågningen og antallet af undersøgte dyr dog ikke så omfattende som i Danmark. Kogalskab kaldes også BSE og tilhører en gruppe af hjernesygdomme, der alle fremkaldes af et meget modstandsdygtigt smitstof kaldet prioner. Det får hjerneceller og hjernevævet til at dø. Sygdomsramte hjerner får et svampelignende udseende. Sygdommene kendes fra en række dyrearter og hos mennesker. Både kvæg, får, hjorte og mennesker kan få sygdommen i forskellige varianter. Hos mennesker kaldes sygdommen variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom.