Det bliver en dyr affære for DSB at have tilbudt den laveste pris til den danske stat for at køre på seks togstrækninger i Vestjylland. Ifølge Berlingske Tidende står DSB til at miste en indtjening på 40 millioner kroner om året efter at have tabt licitationen om togstrækningerne til det engelske Arriva. Bestyrelsesformand i DSB, Knud Heinesen, bekræfter, at der er tale om et betydeligt milliontab. Han mener, at Trafikministeriet har foretaget et forkert skøn ved at droppe DSB og i stedet takke ja til Arrivas dyrere tilbud. Til Berlingske Tidende siger han, at DSB's revisor, firmaet KPMG, betegner DSB's tilbud til den danske stat som »detaljeret, veldokumenteret og på et konsistent grundlag«. Alligevel har Trafikministeriet altså valgt at forkaste DSB's tilbud, bl.a. fordi ministeriet frygtede, at tilbuddet var så lavt sat, at DSB ville køre med underskud på strækningerne. Det muligvis for lave tilbud til staten har fået politikere til at lange ud efter bestyrelsen i DSB, og Knud Heinesen har tilbudt at trække sig fra sin post som bestyrelsesformand. Der kommer dog formentlig først en afklaring i sagen efter en samtale i nær fremtid mellem Knud Heinesen og trafikminister Flemming Hansen, fortæller Knud Heinesen til Politiken. Lussing til Arriva I mellemtiden må vinderen af den danske togdyst gribe dybt i lommerne. For tre måneder siden fik det engelske busselskab Arriva ifølge dagbladet Information en bøde på to millioner pund - knap 24 millioner danske kroner - for ikke kunne køre med tog. Arriva gik sidste år ind i togdrift i England, men har måttet aflyse en lang række togafgange og sætte busser ind på strækningerne i stedet for, og det har ikke just vakt tilfredshed i England. Trafikforsker, professor John Whitelegg fra John Moore University i Liverpool kalder Arriva for det absolut værste af de 32 private jernbaneselskaber, som i dag står for togdriften i England. Han er selv ramt af aflysningerne og ikke glad for at køre i bus i stedet for tog. »Det er meget mere ubehageligt at køre bus gennem det nordøstlige højland end tog. Det tager længere tid, og man bliver let køresyg, så derfor er passagererne meget utilfredse«, siger John Whitelegg til Information. Aflysningerne har foruden den to mio. pund tunge lussing fra Strategic Rail Authority udløst et virtuelt spark i skridtet fra vrede kunder, som har oprettet en hadeside på internettet, www.arrivasucks.com. Manglende tog På siden kan man læse nogle af de undskyldninger, Arriva har brugt over for passagererne, og årets vittige julegave på siden er et 'Arriva ikke-togsæt', som bl.a. indeholder en togstation, der kun afgår busser fra. Ifølge John Whitelegg har Arriva kun sig selv at bebrejde for miseren. Arriva har ikke vedligeholdt sit materiel godt nok, og de har ikke betalt deres lokomotivførere en ordentlig løn. »Jeg tror hellere, at Arriva vil køre busser end tog«, siger han. Ikke desto mindre har Arriva tilbudt at køre tog på strækningerne Århus- Langå-Struer, Thisted-Struer, Struer-Skjern, Århus-Herning, Herning-Skjern- Esbjerg og Esbjerg-Tønder mod en gennemsnitlig årlig betaling på 156 millioner kroner. Arriva er ét af Englands største busselskaber med mere end 20 procent af al buskørsel i London. I Danmark sidder Arriva på små 40 procent af al linjebuskørsel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























