Kødkontrollen på de danske slagterier er lagt til rette, så dyrlægerne konsekvent skal bruge deres kræfter forkert: I stedet for at lede efter de bakterier, der gør forbrugerne syge, skal de undersøge grundigt for sygdomme, som er udryddet i dansk landbrug for flere årtier siden. Sådan er reglerne, men dem vil myndighederne og slagterierne nu lave om på. Pengene til kødkontrol - omkring 200 millioner kroner årligt - kan og skal bruges langt bedre, mener begge parter. »Problemet med den nuværende kontrol er, at man - lidt forenklet - leder efter det, der er synligt for øjet, mens det, der reelt er problemet i dag, kun kan ses i et mikroskop«, siger direktør for veterinær- og levnedsmiddelforhold i Danske Slagterier Erik Bisgaard Madsen til slagteriernes blad DS-nyt. Mere for pengene Han peger på, at man kan få meget mere for pengene ved at ændre kontrollen. »Kontrollen skal tage udgangspunkt i aktuelle risici og være mere dynamisk, så kontrollen ændres i takt med, at de reelle problemer med fødevaresikkerheden ændrer sig«, siger han. Og selv om formålet ikke er at spare penge på kontrollen, skal det være legitimt at bruge pengene sådan, at man får mest fødevaresikkerhed for pengene, påpeger Erik Bisgaard Madsen i bladet. Alle danske slagtesvin kontrolleres stadig for tuberkulose, selvom sygdommen for længst er udryddet herhjemme, og desuden kontrolleres der for indvoldsorm som trikiner, selv om den seneste bekræftede forekomst var i 1931. Hos Fødevaredirektoratet er man helt enig i, at kødkontrollen bruger kræfterne forkert, men det skyldes ikke mindst, at reglerne er fastsat internationalt. Reglerne kan passe udmærket til lande, hvor den veterinære standard ikke er så høj, siger vicedirektør Henrik G. Jensen. »Udviklingen herhjemme er løbet fra den type kontrol, og der er ingen tvivl om, at vi kunne få en væsentligt bedre kontrol for de samme eller måske ligefrem færre penge. Selvfølgelig skal der stadig stå dyrlæger og tilse svinene, når de kommer til slagteriet, men populært sagt burde nogle af dyrlægerne væk fra båndet på slagteriet og ind i laboratorierne, så vi kan rette kontrollen langt mere mod de mikrobiologiske risici«, siger han. Moderne kødkontrol En arbejdsgruppe med repræsentanter for slagterier og myndigheder er blevet enig om de videnskabelige krav, der bør stilles til en ny, moderne kødkontrol. Det indgår i arbejdet med et nyt EU-direktiv på området, som ventes at kunne træde i kraft om et par år. Også i FN-regi arbejdes der med forbedret kontrol. »Vi skal ikke blot have EU, men også USA, Japan og resten af verden med, for at vi kan få en bedre kontrol. Der har været stor træghed, men heldigvis tyder det nu på, at udviklingen internationalt går i den rigtige retning«, siger Henrik G. Jensen. Det ventes, at forslaget til et nyt EU-direktiv på området kan fremsættes under det danske formandskab i andet halvår af 2002.