Konkurrencestyrelsen forbereder et nyt opgør med oliebranchen, der én gang for alle skal bryde de store benzinselskabers kartellignende dominans på det danske marked. For at lette små og uafhængige selskabers indtog på markedet, er Konkurrencestyrelsen gået i gang med at kulegrave de aftaler, olieselskaberne har indgået med deres forhandlere. Konkurrencestyrelsen har mistanke om, at selskaberne dikterer forhandlernes udsalgspris gennem såkaldte bindende videresalgspriser, erfarer Politiken. Holder mistanken stik, risikerer selskaberne bøder. Kontorchef i Energikontoret, Jacob Schaumburg-Müller, bekræfter, at Konkurrencestyrelsen har iværksat en undersøgelse, men ønsker ikke at kommentere enkelthederne. »Vi håber, at arbejdet kan være færdigt, så vi kan fremlægge resultaterne for Konkurrencerådet i løbet af foråret 2002«, siger Jacob Schaumburg- Müller. Opgav straffesag I sidste måned opgav Konkurrencestyrelsen ellers at rejse straffesag mod olieselskaberne for ulovlige prisaftaler. Efter at have gennemgået oplysninger fra over 40 personer med kendskab til olie- og benzinbranchen samt dynger af papirer, konkluderede styrelsens jurister, at sagen ikke kunne holde i retten. Men styrelsen mener stadig, at store selskaber som Q8, Statoil, Shell og Hydro Texaco har en fælles interesse i at holde benzinpriserne kunstigt oppe. Og for at bryde mønsteret og skabe grobund for bedre konkurrence vil styrelsen nu gøre det lettere for uafhængige selskaber at få fodfæste på markedet. Konkurrencestyrelsen vil også undersøge, hvorfor de hjemlige benzinselskaber har meget højere avancer end f.eks. de tyske selskaber. Styrelsen har regnet ud, at de danske olieselskaber har en merfortjeneste på 29 øre per liter solgt benzin i forhold til Tyskland. Det giver hvert år de danske oliekoncerner 760 mio. kr. i ekstra fortjeneste, sammenlignet med naboerne mod syd. Selv om de danske benzinstationer har større omkostninger end de tyske, mener Konkurrencestyrelsen ikke, at det kan forklare den store forskel. Overrasket branche Oliebranchen er overrasket over, at blive sat under lup igen. »Jeg havde forventet, at sagen var afsluttet, for efter min bedste overbevisning har branchen ikke problemer af den karakter. Jeg vil meget gerne vide mere om, hvad de nu undersøger; meget gerne før det står i pressen«, siger Steffen Pedersen, administrerende direktør i Q8. Direktør i DK-Benzin H. Geertz Pedersen melder også hus forbi. »Det er der ikke noget kød på overhovedet. I vores system er der ingen bindende videresalgspriser. Vi laver en aftale, hvor vi har en anbefalet pris til vores forhandlere, men den er ikke bindende«, siger H. Geertz Pedersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø