Euro udløser forbrugsboom

Lyt til artiklen

Frygten for at brænde inde med bundter af gamle D-mark, franc, gylden osv., når euroen indføres om 19 dage, har udløst en heftig aktivitet blandt euroborgere og andre. Folk skal have omplaceret deres kontanter, og de snart forældede sedler og mønter ryger ind på bankbogen eller omsættes i luksusforbrug. Indtil videre er der på den vis inddraget nationale sedler til en værdi af cirka 450 mia. kr. - svarende til ca. 1.500 kr. per euroborger. Store sedler kommer frem Der er især de helt store sedler på for eksempel 1.000 D-mark og 500 franc, der nu flyder tilbage til nationalbankerne. Og de kommer typisk fra den ældre del af befolkningen, som i for eksempel Tyskland og Italien traditionelt har store, lovligt opsparede kontantbeløb gemt i madrasserne. I den mere spektakulære ende er det også folk med hang til måneskinsarbejde eller storkriminelle med lagre af sorte penge, som nu veksler kontanterne til luksusbiler, antikviteter og andre forbrugsgoder. Trafikken har været i gang lige siden årsskiftet 2000/2001. Fra da af observerede Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt et markant fald i seddelomløbet i de 12 eurolande. Mange færre sedler i omløb »Vi har konstateret et stort fald i seddelomløbet. Det skyldes blandt andet, at de nationale centralbanker har forsøgt at få folk til at nedbringe deres kontantbeholdninger inden overgangen til euro. Det vil lette hele euroombytningen, og vi har også argumenteret for, at folk i en periode efter eurointroduktionen, benytter kreditkort i stedet for kontanter«, lyder den officielle forklaring fra pressemedarbejder Niels Bünemann i ECB. En pæn bid af ombytningen skyldes derfor helt sikkert, at folk med opsparing i kontanter nu kommer i banken med deres penge. En vurdering siger, at der ligger cirka 150 mia. kr. gemt i madrasserne til nul procent i rente, og de penge udgår som betalingsmiddel - alt efter land - mellem 28. januar og 28. februar 2002. Kuffertfuld penge Men der er masser af anekdoter fra hele euroområdet, som kraftigt antyder, at den store pengeombytning også skyldes, at sorte penge vaskes hvide i meget stort omfang. Ejendomsmæglere i Sydeuropa fortæller for eksempel om folk, som bogstaveligt tropper op med kufferter fulde af pesetaa, D-mark og lire for at købe dyre feriehuse på Spaniens Costa del Sol, Frankrigs Cote d'Azur og andre solbeskinnede smørhuller. Resultatet er voldsomme prisstigninger på 15-20 procent årligt i de attraktive feriehuse. Luxusvarer revet væk Også luksusbiler, antikviteter, pelse og smykker går som varmt brød, forlyder det. Ifølge euroeksperten, seniorøkonom Vincent Koen fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, er der sandsynligvis økonomiske realiteter bag snakken. »Der er ingen beviser, men i Spanien er der en kraftig stigning i salget af dyre luksusbiler som Mercedes og BMW, og i Frankrig boomer salget af dyre antikviteter, hvilket man ikke ville forvente under den nuværende økonomiske nedgang. Men det er så systematisk, at det kan tolkes som hvidvaskning af sorte penge«, siger Vincent Koen. Mange forventer kaos Faktisk tager OECD-økonomerne så alvorligt på historierne, at de mener, at udfasningen af de gamle penge og indførelse af euro forrykker hele konjunkturforløbet i Europa. »Mange forventer kaos i januar, når folk skal vænne sig til de nye sedler og mønter, og det vil få nogen til at fremrykke deres forbrug. Kombineret med, at de sorte penge nu dukker op som et øget luksusforbrug, forventer vi, at det private forbrug stiger pænt i 4. kvartal, mens det til gengæld vil være svagt i 1. kvartal næste år. Det skjuler det forhold, at euroområdet faktisk er meget tæt på at være i teknisk recession (to kvartaler med negativ økonomisk vækst, red.)«, siger Vincent Koen. Den sorte økonomi i Europa er anslået til mellem 3.700 og 7.500 mia. kr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her