Det lyder besnærende: »Regeringen ønsker en lovfæstet ret til, at arbejdsgivere og ansatte frit kan aftale deltidsansættelse, hvilket vil forbedre den enkeltes frihed«. Men ordene fra regeringsgrundlaget skal ikke forstås som, at de ansatte dermed får ret til at gå på deltid, siger Jens Vibjerg, som er Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører. »Nej. Du får ikke mere ret til det, end du har i dag«, siger han. Til gengæld får arbejdsgiveren ret til at sætte de ansatte ned i tid. Den ret, som fagbevægelsen i dag har til at sige nej til deltid, skal afskaffes. »Der er indført frit valg til arbejdsgiverne. Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker deltid, så er der ikke indført frit valg. Jeg kan godt sympatisere med ønsket om fri deltid, men det er ikke det, regeringen ønsker. Det er kun, at fagforeningen ikke må modsætte sig det, hvis medlemmerne ønsker deltid. Det er en skæv fleksibilisering. Det ideelle ville være, hvis lønmodtageren havde en ret til at komme på deltid, men det er ikke det, der lægges op til«, siger Steen Scheuer, professor på Handelshøjskolen i København. To forhindringer Ifølge Steen Scheuer kan en ansat i dag støde på to forhindringer, hvis vedkommende vil på deltid, hvilket er 30 timer eller derunder om ugen. Arbejdsgiveren kan sige nej. Og det samme kan fagforeningen, fordi den kæmper for fuldtidsstillinger. For den godt halvanden million mennesker, som arbejder på virksomheder med overenskomster under LO og Dansk Arbejdsgiverforening, indeholder cirka ti procent et forbud mod deltid. 60 procent af overenskomsterne giver mulighed for deltid på visse betingelser. I den sidste tredjedel er der ingen begrænsninger. Sidste år arbejdede cirka hver sjette dansker på deltid, viser tal fra OECD. Jens Vibjerg karakteriserer forslaget som »både frit valg og ikke frit valg«. Det frie valg er, at den enkelte ansatte bliver fri for at blive påduttet en uge på 37 timer, som vedkommendes fagforening har indgået aftale om med arbejdsgiveren. Men vedkommende får af lovgiverne hverken frihed eller ret til selv at bestemme sin arbejdstid. LO: Ensidigt forslag Sekretariatsleder Finn Larsen fra LO kritiserer forslaget. »Det er rigtig skidt. Det rammer ensidigt, og respekterer ikke parterne. Det kan også gå ud over især mange kvinder, som kan blive tvunget til at gå på deltid i stedet for fuld tid«, siger han. Forslaget er ikke det eneste på arbejdsmarkedsområdet, som falder ud til arbejdsgiverens fordel. Regeringen ønsker også at afskaffe eksklusivbestemmelserne, som rammer cirka 230.000 lønmodtagere. De går kort fortalt ud på, at en arbejdsgiver og fagforening aftaler, at de ansatte skal være medlem af en bestemt fagforening. Men med forslaget vil mange lønmodtagere miste de rettigheder - for eksempel løn under barsel - som de i dag har i overenskomsterne. Arbejdsgiveren vil fortsat have ret til at nægte forhandlinger af en ny overenskomst. Steen Scheuer foreslår en mæglingsinstans, som ville give de ansatte ret til at forhandle. Jens Vibjerg henviser til det udvalg, som er sat i gang.