En retssag skal afgøre, om teleselskabet Orange har diskrimineret en ansøger. En mand mener nemlig, at teleselskabet afviste hans ansøgning om job alene på grund af hans udenlandske oprindelse - og det er ulovligt. Det er Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) som hjælper den 33-årige med at anlægge sagen. Manden søgte et job som mellemleder og fik at vide, at han skulle være 'indfødt dansker' og tale perfekt dansk. »For os er det en testsag, som vil vise, hvordan domstolene fortolker loven om forskelsbehandling«, siger cand.jur. Niels-Erik Hansen, der er centerleder på DRC. Landets største fagforening, HK, hilser retssagen velkommen. »Sagen kan give en retspraksis og vise, om loven mod forskelsbehandling beskytter i sager, hvor faktiske omstændigheder peger på, at der har fundet diskrimination sted«, siger Lars Christiansen, som er jurist i HK. Orange: En fejl I teleselskabet Orange mener direktør Henrik Holck, at der er tale om en hændelig fejl. »Jeg vil sige, sagen er et fremragende eksempel på, at DRC bevidst forsøger at gå efter en virksomhed, hvor en enkelt medarbejder har sagt noget uheldigt«, siger Henrik Holck, der er enig i, at sagen er principiel, fordi den handler om, at også virksomheder begår fejl. »Vi har undskyldt flere gange. Men vi fik 211 ansøgninger, og så kan man komme til at sige sådan«, siger Henrik Holck. Beviset på bånd Der har været ganske få sager, efter loven mod forskelsbehandling trådte i kraft i 1996, og foruden 'tørklædesagen' har der ingen været om diskrimination ved ansættelsen. »Det er næsten umuligt at bevise, at en ansøger er blevet sorteret fra på grund af sin oprindelse, men undersøgelser peger på, at det er ved ansættelsen, at der diskrimineres mest«, siger Niels-Erik Hansen. Problemet er ofte, at det er umuligt at bevise, at der er blevet diskrimineret. Det er den, der føler sig diskrimineret, der skal bevise, at det er rigtigt, mens arbejdsgiveren ikke skal bevise sin uskyld. Men i den konkrete sag mod Orange optog ansøgeren samtalen på bånd, fordi han mente, at han blev uretfærdigt behandlet. Principiel sag Pia Justesen, der forsker i menneskerettigheder og diskrimination, mener, at bevisproblemer er hovedårsagen til, at der ikke er flere domme for diskrimination. Også hun ser den ny sag som principiel. »Det er meget vigtigt, at sagen rejses. Domstolene skal afgøre, hvor meget det kræver, før bevisbyrden er løftet, og hvad der skal til for, at et sprogkrav er sagligt og står i forhold til jobbet«, siger Pia Justesen. Andre love om forskelsbehandling, for eksempel af gravide, har delt bevisbyrde. Det vil sige, at arbejdsgiveren skal sandsynliggøre sin uskyld. Det er Danmark via et EU-direktiv også tvunget til at indføre i sager om racediskrimination, senest juli 2003.