Grossererens 'sommerhus' har plads nok, men hele familien kæmper alligevel om pladsen i det lille køkken. I mere end fem år har vi nu æret og respekteret vores hus' oprindelige stramme klassicistiske stil og ikke villet ændre på dets personlighed.
Men sagen er, at det er bygget som 'sommerhus' i 1930 til en grosserer, hans hustru, deres tjenestepige, samt gæster - og altså bestemt ikke til en familie med to piger på nu 9 og 12 år i år 2001. Vi har desværre ikke nogen tjenestepige, og selvom vi havde, ville vi nok ikke byde hende at være klemt inde i vores lille køkken, mens herskabet sidder inde i stuerne, som de egentlig ikke ved, hvad de skal stille op med.
Sagen er, at far, mor, børn, hund, katte samt gæster og tilløbende legekammerater skvatter over hinanden i køkkenet under forsøget på alle at opholde sig på de samme få kvadratmeter.
Moren vil gerne kunne arbejde hjemmefra ved computeren i fred og ro, mens børnene ser tv, laver lektier, spiller spil, maler og tegner - og mener, at det da burde være muligt med alle de kvadratmeter. Derudover vil hun gerne kunne svinge gryderne i køkkenet uden at ramme børn og gæster.
Vi har prøvet at rokere om på møbler og adfærdsmønstre, men er nået til den konklusion, at det er væggene, der skal flytte sig, så vi kan være der, og ikke omvendt. Det er vigtigt for os, at vi bevarer en form for rodekøkken, som det spisekammer vi har nu, da vi ikke har lyst til at kigge på hverken rod eller opvask, når vi spiser eller laver andet.
Børnene nyder ganske vist, at der er god plads i stuerne og mellem møblerne, så man kan løbe rundt fra stue til stue. Men vi skal alle sammen være her, og alt i alt drejer det sig nok om at udnytte de mange kvadratmeter bedre, så man har lyst til og mulighed for at opholde sig andre steder end i det alt for lille køkken eller løbe rundt i stuerne, der ikke bliver brugt.
Hvis det er muligt, vil vi gerne orientere stuerne lidt mod haven og ikke som nu udelukkende mod den meget trafikerede vej, som de (sydvendte) vinduer vender ud mod.
Fru D. Studsgård, ØsterbroSvar: Jeg vil foreslå jer at bytte om på spisekammer og køkken og dermed inddrage det rum, der ligger tættest på terrassen i et kombineret køkken- og spiserum.
Den gamle del af køkkenet indskrænkes til en mindre del, svarende til det nuværende spisekammer. På den måde kan I bevare de gamle elementer og evt. rykke andre gode tiloversblevne opbevaringsmøbler derind, evt. også køle- og fryseskab. Det betyder ganske vist, at man skal igennem rodekøkkenet for at komme ind i det rigtige køkken, men det kan jo også være en fordel, at man får læsset af i rodekøkkenet og derefter bevæger sig - helt afrodet - ind i spisekøkkenet.
Hvis I gerne vil have mere kontakt til jeres have, vil det også være vigtigt at have nem adgang til terrassen, hvor I jo også kan spise. Fra køkken- og spiserummet vil I også se ud i haven.
Mellem selve køkkenbordet og spisebordet placerer I et flytbart, skabs- eller skuffemøbel. Flytbart fordi der på den måde kan blive plads til et stort spisebord, hvis I en dag får mange gæster. Men til daglig vil det afskærme for noget af det rod, der altid vil være i køkkenet.
De to stuer er disponeret således, at der i det midterste rum er en lang arbejdsbordplade, hvor enten mor eller børn kan sidde og arbejde/læse lektier, og det sidste rum er indrettet som tv-stue, og er det rum, hvor alle reoler med indhold er placeret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
P
Hillsong indefra
I ny podcastserie undersøger Politiken den globale frikirke Hillsong. Kom med ind bag murene her.




























