Mangelfuld teleliberalisering koster forbrugerne dyrt

Lyt til artiklen

For mange europæiske lande har været for dårlige til at implementere EU's regler på teleområdet. Det betyder dårlig liberalisering af markedet, som igen betyder manglende konkurrence og for høje priser. EU-kommisionen ønsker at gribe ind over for de lande, hvor det ikke går godt nok. Det er hovedkonklusionen - og fremtidens store udfordring - i den syvende 'liberaliseringsrapport for teleområdet', som onsdag blev præsenteret på et pressemøde i Bruxelles. »Det indre marked fungerer simpelthen ikke godt nok på teleområdet«, siger Per Haugaard, talsmand for EU's finske erhvervskommissær, Erkki Liikanen, til Ritzau. »Manglende eller for dårlig implementering af EU's regelsæt giver manglende liberalisering af telemarkedet. Det betyder manglende konkurrence, som så betyder dårligere adgang til internettet og for høje priser«, siger Per Haugaard. Danmark er duks Danmark klarer sig dog meget fint i det store billede, og problemet er også nærmere, at manglende liberalisering i nogle af EU's medlemslande - især de sydlige - betyder, at der er for store prisforskelle mellem de enkelte lande. »Vi ønsker, at alle forbrugere i EU får de samme forhold, og sådan er det langt fra nu. Priserne i de enkelte lande varierer så meget, at det faktisk er umuligt at forklare hvorfor«, siger Per Haugaard. Den eneste forklaring, som den danske talsmand kan give, er at nogle medlemslande ikke har været gode nok til at implementere EU's regler på teleområdet. Og for dem, som har implementeret lovgivningen, er der for store forskelle på, hvordan man fortolker den. De største prisforskelle oplever man på mobilmarkedet. Men også prisen på lokale samtaler giver anledning til rynkede øjenbryn. Problemet er, at netop denne del af netværket bruges til internettet. Monopolerne lever I EU sidder de store, gamle monopolvirksomheder stadig på 90 procent af de lokale opkald, mens deres andel af udlandsopkald er nede på 71 procent. For at forbedre det samlede europæiske billede ønsker EU-kommissionen, at de skal kunne skride ind, hvis nogle lande tager nogle beslutninger, som strider mod EU»s regler. »Kommissionen vil gerne have mulighed for at nedlægge veto, hvis et land vedtager en lov, som strider mod det regelsæt, som man - og altså alle landene - har vedtaget i EU«, siger Per Haugaard til Ritzau. »Af hensyn til forbrugerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her