Siden Christian IV's tid har postvæsenet haft eneret på at bringe breve ud til danskerne, men i går tog de europæiske trafikministre et markant skridt i retning af et brud på monopolet. Posten skal ud, men af hvem, hvornår og til hvilken pris. Det var nogle af de helt afgørende spørgsmål, der var på bordet, da transportministrene i EU blev enige om at liberalisere postmarkedet. Helt ned til 100 gr.-breve Efter flere års forhandlinger blev de enige om, at tillade konkurrence på breve helt ned til 100 gram allerede fra 2003 og ned til 50 gram fra 2006. Dermed kan Post Danmark, der i dag er de eneste, der har lov til at udbringe breve på under 250 gram, se frem til hård konkurrence. Beslutningen skulle gerne betyde, at posten fremover vil blive bragt ud på en mere effektiv måde uden at det belaster statskassen så meget, som tilfældet er i dag, siger trafikminister Jacob Buksti, der kalder gårsdagens beslutning positiv. »Det afgørende bliver så at sikre, at borgerne får en service, der er ligeså god«, siger han. Arbejdsro Hos Post Danmark tager administrerende direktør Helge Israelsen den forestående liberalisering af postudbringning med ro. »Beslutningen lyder meget fornuftigt. Jeg er glad for, at der er truffet en beslutning, så vi kan få arbejdsro. Det er klart, at jo mere begrænset eneretten til at bringe breve ud bliver, jo hårdere bliver konkurrencen«, siger Helge Israelsen, der på forhånd havde set kompromisforslaget. Beslutningen i går er et kompromis, hvor EU-landene har lovet hinanden, at planen om at give markedet helt frit fra 2009 - det vil sige også at tillade konkurrence på breve under 50 gram - skal tages op igen i 2006. Posten skal langt ud Flere lande har ligesom Danmark ønsket, at liberaliseringen skulle gå hurtigere. Men de mere tilbageholdne frygter, at en fuld liberalisering vil betyde, at man ikke længere kan garantere den såkaldte befordringspligt - hvilket vil sige, at også beboerne i tyndt befolkede egne af landene skal kunne være sikre på at kunne modtage post. »Befordringspligten er afgørende. Problemet er, at selskaberne går ind og konkurrerer på de områder, hvor økonomien er bedst«, siger Jacob Buksti. Han er overbevist om, at Post Danmark nok skal kunne klare sig i den fremtidige konkurrence med store udenlandske postselskaber. Kan ikke garantere mod fyringer »Men spørgsmålet er, om de kan klare sig alene. Post Danmark skal tilpasse sig markedet og finde fornuftige alliancepartnere, og så må vi se på, om Post Danmark skal på aktier«, siger han. Under alle omstændigheder kan han ikke garantere, at der også i fremtiden vil være arbejde til alle de 14.000 tjenestemænd, Post Danmark i dag beskæftiger. »Der er ingen tvivl om, at vi vil se en effektivisering, der vil betyde et fald i beskæftigelsen, men jeg kan ikke sige hvor meget«, siger Jacob Buksti. Postdirektør Helge Israelsen mener ikke, at Post Danmark er blevet mere sårbar med gårdagens beslutning om liberalisering. »Hvis man havde besluttet en total liberalisering af posten fra nytår, så havde det været en anden situation. Vi følger vores planer om hele tiden at rationalisere og effektivisere organisationen«, siger Helge Israelsen. Post Danmark har været inde i en årelang finkæmning, som blandt andet betød, at der fra første halvår af 2000 til første halvår i år blev nedlagt 623 fuldtidsstillinger.