Plads til både bolig, værksted og lejligheder til familier i terapeut. Det var, hvad keramikeren og familieterapeuten søgte - og fandt - for 13 år siden på Lolland. Stuehus og den ene længe på den gamle Skovridergård er i dag med hårdt slid og venners hjælp bygget om. Keramiker Gitte Hansen, har udstilling og værkstedssalg på Skovridergården, Vigsnæsvej 50, 4862 Guldborg. Tlf : 54 77 22 71. Åbent efter telefonisk henvendelse. Egentlig var det en gammel skole keramiker Gitte Hansen og familieterapeut Jørgen Siig havde i tankerne, da de for 13 år siden kørte rundt og ledte efter et sted, hvor de både kunne bo og arbejde med det, de gerne ville. Et sted på landet med plads til at etablere både et keramikværksted og lejligheder til familier, som havde brug for familieterapi. Så en dag kom de forbi Skovridergården Hillesvig på Lolland, og især Jørgen Siig kunne se mulighederne i den gamle gård med et muret stuehus fra 1800-tallet og to længer i bindingsværk fra 1700-tallet og dertil en tønde land. Gitte Hansen derimod, som til forskel for Jørgen Siig er opvokset på en gård på landet, kunne mest få øje på en kælder fuld af vandrør og en uoverskuelig mængde vedligeholdelsesarbejde. De havde begge ret, skulle det vise sig, for det endte med, at de sprang ud i det og købte stedet for 600.000 kr., hvilket ikke var så billigt endda på det tidspunkt. »Vi betalte også for beliggenheden. Vi har skoven lige ved siden af, bagved ligger en mose med rovfugle, og der er kun 300 meter til Guldborgsund«, siger Jørgen Siig, som var parat til at købe gården allerede første gang, de så den, selvom han aldrig havde boet i hus. Eller måske netop derfor. For de fik hænderne fulde og nok at bestille med at udfolde drømmene og vedligeholde gården, som i sin storhedstid som veldreven Skovridergård kunne holde omkring 20 mennesker beskæftigede med husholdning, skovdrift og planteskole. Med drivhuse, garager, stalde, tjeneste-pigeværelser i kælderen og liv nok til at få egnens ungersvende til at lægge vejen forbi, før de tog ind til 'Prinsen' i Guldborg lørdag aften. HER ER STORT I dag er der mere stille og roligt på Skovridergården, hvor husstandens tre fritgående høns pikker på gårdspladsen. Kun en mindre vognpark langs den ene længe afslører, at der også nu om stunder kan være travlt. Når der er fuldt hus, bor der, ud over familien selv, tre mødre med børn på gården, og foruden Jørgen Siig er der fem ansatte til at tage sig af familieterapien og indgå i samarbejdet med en psykolog, zoneterapeut, læge og sygeplejerske. Dertil kommer de elever, som Gitte Hansen underviser på keramikværkstedet. Så Skovridergården er stadig ramme om liv og aktivitet - en ramme der kræver sit. »Det er et kæmpestort sted at vedligeholde, og der har da været gange, hvor vi har været lige ved at give op. Et godt eksempel på størrelsen er taget. Når folk skal lave rygningen på deres tag, så har de fleste omkring 25 meter, her er der 50 meter alene på længerne, og så kommer stuehuset til også. Og skal man lave et loft, skal man isolere, hvad der svarer til to parcelhuse«, fortæller parret, mens de viser rundt i deres parklignende have med kæmpestore rododendronbuske, gamle frugttræer og en græsplæne i et omfang, der ser ud til at kræve et mindre køretøj at komme omkring, når den skal slås. Hvilket den da også gør. GENBRUG OG VENNEHJÆLP Ud over almindelig vedligeholdelse, har der løbende været ombygninger gennem årene. I det store stuehus på 280 kvm., er der i dag indrettet boenheder på 1. sal, og i stueplan er der stue, stort fælleskøkken og spisestue, hvor man samles og spiser om aftenen. I den ene længe har der tidligere været karlekamre og garager, og der var porte i væggen og jordstampede gulve, hvor rotterne rendte rundt. Her er der i dag et stort værksted med plads til undervisning og med udstilling i den ene ende. Desuden er der indrettet et glassliberi, hvor Gitte Hansen sandblæser mønstre ind i glas. Det meste er lavet med genbrugsmaterialer og med god hjælp fra venner, som kom fra byen og tilbragte weekender og ferier og tog et nap med. »At vi boede så stort, gjorde også, at der er kom mange mennesker herned i de første år. Der var mange værelser, så de fik ét hver, og de fik lov at bestille noget. Det var en helt anden måde at hygge sig sammen på - de var med til at lave urtehave, støbe gulve, hugge brænde og beskære frugttræer. Andre gange drak vi bare rødvin en hel weekend. Så fik vi efterhånden alle sammen børn, og travlt med andre ting, så nu er det anderledes«, fortæller Gitte og Jørgen, som har datteren Clara på 8 år. Der er stadig nok at tage fat på. Den anden længe er det næste, de skal i gang med, den skal indrettes til stalde, så der kan komme heste på gården. Bagved har de allerede lejet et ekstra stykke jord, hvor de kan gå og græsse.