Læserne vil have engelske roser efter Søren Ryge Petersens uforbeholdne anbefaling for et par måneder siden. Men hvor er de? Man bliver jo altid glad, når en artikel giver genlyd hos læserne. Da jeg for to måneder siden skrev om de engelske roser, der for mig personligt er blevet en slags genfødelse til glæden over roser, havde jeg ikke forestillet mig, at så mange læsere ville reagere. Men det gjorde de (I), og tak for det. Rosenfascinationen er intakt i Danmark, og den elementære glæde over en rose, der dufter og ser smuk ud, har gode vilkår. De engelske roser opfylder til fulde disse forventninger, og jeg har gjort plads til mindst hundrede af dem i min have. Men som sagt: Læserne har reageret og gør det stadig. Marius Kjeldsen fra Lyngby skriver f.eks. følgende:
»I Politiken 18. august skriver du om den fuldendte rose. Den vil jeg gerne have fat i, men hvor f... bor Knud Petersen, og hvis hans store rosenmark er langt fra Lyngby, hvor kan disse gode roser så ellers fås?«.Svar: Knud Petersen er rosenproducent. Han er den mand i Danmark, der laver næsten alle de engelske roser, som sælges. Men han sælger ikke til private. Han sælger til planteskoler og plantecentre og havecentre, og hvad det ellers hedder i vore dage. Det nytter altså ikke noget at få at vide, hvor han bor. Du skal henvende dig hos nærmeste såkaldt velassorterede planteskole og sige, at du vil have nogle engelske roser. Så er det op til dem at skaffe dem. Og op til dig at bestemme dig for, hvilken eller hvilke sorter du vil have, for der er mange at vælge imellem. Skal dog hviske dig i øret, at jeg i dag 10. oktober for 117. gang har plukket en lille buket fuldendte roser fra de tre rosenbuske, jeg plantede i foråret. De er rosafarvede (hvad ellers), næsten kuglerunde i formen og med en vidunderlig duft. Tre styk i et vandglas er nok til at sprede glæde. De hedder 'Scepter d'Ilse'. En variant af rosenspørgsmålet kom fra Karenlise Storm, der skriver følgende: »Selv om jeg ikke har nogen have, ser jeg med fornøjelse dine haveudsendelser. Nu er jeg i den situation, at jeg skal beplante og anlægge et gravsted, hvilket selvsagt falder noget uden for det, du normalt beskæftiger dig med, og måske er det et område, du ikke ønsker at dække. Jeg forsøger alligevel: Jeg har forgæves forsøgt at få inspiration fra de øvrige gravsteder, som imidlertid alle er meget ordinære med sædvanlig stedsegrøn 'kirkegårdsbeplantning' og en blomstrende plante i ny og næ. Har du mulighed for at hjælpe mig med en ide? Gravstedet er 6-7 kvm. Jeg har set din artikel fra 18. august om Austinroser, men kan forstå, at de bliver meget høje. Hvis du kunne inkorporere en egnet rosensort, som ikke blev for høj, men havde Austin-rosernes kvaliteter, ville det være dejligt«.Svar: Jo, jeg har været med til at beplante/anlægge ét eneste gravsted, og det var min mors. Det har ca. samme størrelse som det, du nævner, og det blev dækket med skovjordbær, violer og vintergækker. Der er også plantet et par roser, men de blev købt af min far, og det blev den velkendte lave buketrose 'The Fairy', som han vidste, at min mor holdt meget af. For hverken hun eller han kendte til Austinroserne (som er det samme som engelske roser). Jeg er sikker på, at hvis hun havde kendt dem, duftet til dem, plukket små ugentlige buketter af dem, så ville det have været hendes yndlinge. Og nej, jeg har ingen yderligere erfaring/ekspertise i gravsteder. Det er jo i enhver henseende en yderst personlig sag, hvordan et sådant skal se ud. Men jeg forstår på dig, at du ikke just er tiltrukket af den danske standardmodel i så henseende, og derfor skal du simpelthen vælge de planter, som du holder mest af - under absolut hensyntagen til, at de ikke skal vokse ind i himlen og ind til naboerne. Og en smuk rosenbusk, der blomstrer fra juli til november er da helt fint. Men den kan ikke stå alene - fylder trods alt for lidt. Jorden skal være dækket af andet end perlesten eller grus. Derfor må mit bud være i tråd med ovenstående: et bunddække af violer, skovjordbær, vedbend eller lignende. Og et par roser til at synge for den døde. Og nej, de engelske roser bliver ikke for store. Højst en meter. Og hvis de bliver det, så tager man bare rosensaksen med, næste gang man skal på kirkegården. Sorten? Ja, lige p.t. må det blive den, jeg har nævnt andetsteds - 'Scepter d'Ilse'.