Et kommende lovforslag fra justitsministeren vil give forbrugerne helt nye og vidtrækkende rettigheder over for banken. Vedtages loven, bliver det for eksempel muligt at kræve godtgørelse af banken, hvis der er lavet fejl i beregningen af økonomien ved et boligkøb. Også selv om husejerne ikke har lidt et egentlig tab. Det er grund nok til erstatning, at de på grund af regnefejlen har mindre til rådighed, end de - og altså banken - havde kalkuleret med. Begrebet kaldes skuffede forventninger, og i Pengeinstitutankenævnet oplever man en jævn strøm af klager over netop de fejlagtige boligberegninger. Jubel Forbrugerrådet glæder sig over, at regeringen vil sikre bankkunderne bedre. »Mange forbrugere har med rette skuffede forventninger efter kontakten med finansielle virksomheder. Når man kommer ned i banken og spørger: »Hvad betyder det for mig, hvis jeg gør sådan og sådan - så skal banken altså gøre sit yderste for at forklare, hvad man kan forvente og ikke forvente sig«, siger Villy Dyhr, afdelingschef i Forbrugerrådet. Derimod er Finansrådet, bankernes forening, stærk modstander af at bryde med princippet om, at en fejl altid skal føre til et direkte økonomisk tab, før godtgørelse kommer på tale. »Den betænkning, som gik forud for lovforslaget, har ikke påpeget et behov for sådan en regel. Og begynder man på den form for erstatning, kunne man ende i den situation, at forbrugerne har mulighed for at spekulere i at få et dårligt råd. Det vil også medføre, at rådgiverne bliver tilbageholdende med rådgivningen«, mener kontorchef i Finansrådet, Christian Brandt. Behovet for at kompensere for skuffede forventninger kan advokat Allan Ohms, der også er informationschef for advokatkæden Ret&Råd, sagtens få øje på: »Vi lever i en verden, der er så kompleks, at vi alle sammen må søge råd hos professionelle. Og så må det være et krav, at professionelle ikke skuffer kunderne. Hvorfor skal man betale for professionel rådgivning, hvis man alligevel må indkalkulere risikoen for skuffelser?«, siger han. Villy Dyhr fra Forbrugerrådet afviser, at den nye lov vil føre til en strøm af erstatningskroner fra finansielle virksomheder til kunderne. »Men den vil virke motiverende, så de i endnu højere grad bestræber sig på at yde rådgivning af høj kvalitet. Så reglerne vil ikke komme til at koste de gode virksomheder noget - tværtimod vil de få mere tilfredse kunder«, siger han. Til det svarer Christian Brandt fra bankernes forening: »Konkurrencen betyder, at pengeinstitutterne allerede i dag strammer sig an. De kan ikke ikke tillade sig at lave fejl«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























