Op mod halvdelen af landets skovarealer vil nu være omfattet af den forsikringsordning, der giver ejerne adgang til statslige tilskud i tilfælde af stormfald. Det skønner de to organisationer, Dansk Skovforening og De Danske Skovdyrkerforeninger. For landets 20.000 skovejere var fredag sidste frist for at tilmelde sig forsikringsordningen. Den er et krav fra regeringen for at skovejerne kan få tilskud til skovrejsning efter en orkan. Ordningen blev en realitet efter decemberorkanen i 1999, som fik træer til at knække som tændstikker i landets skove. Endnu er antallet af tilmeldte skovejere ikke opgjort, men Dansk Skovforening har de sidste to dage inden fristens udløb haft nærmest stormløb af skovejere, der vil være med i ordningen. »Interessen var så overvældende de sidste to dage før fristen, at vi kun lige har registreret henvendelserne. Derfor har vi ikke gjort det endelige antal op. Men det er mit skøn, at der er kommet så mange tilmeldinger, at halvdelen af de danske skovarealer nu er med i ordningen«, siger direktør Jan Søndergaard fra Dansk Skovforening, der organiserer de største skovejere. Den vurdering deles af sekretariatsleder Per Hilbert fra De Danske Skovdyrkerforeninger. » Vi mangler endnu indrapporteringer fra vores 11 lokalafdelinger, men det er mit foreløbige gæt, at op mod halvdelen af landets skove er med i ordningen«, siger han. Uden på forhånd at kende det endelige resultat, ærgrer Per Hilbert sig over, at ikke alle skovejere er gået med i ordningen. »Ud over at forsikre de jyske plantager mod brand viser erfaringen, at der aldrig har været den helt store interesse for at forsikre skovene mod stormfald. Men i virkeligheden kan denne ordning betragtes som en gratis billet til de statslige tilskudskroner. Ordningen koster kun 100-200 kr. årligt. Og det viser sig jo, at når først uheldet er ude, vil 90-100 pct. af skovejerne gerne modtage tilskud«, siger Per Hilbert. Stormfaldsordningen er også lavet for at få skovejerne til at gøre skovene mere "naturlige" - det vil sige plante flere blandede bevoksninger med hjemmehørende løvtræer i stedet for søjlehaller med importerede nåletræer. »Denne binding skulle ikke få skovejerne til at fravælge ordningen. I forvejen er prisen på nåletræer helt i bund, mens løvtræer både er kønnere og mere stabile«, siger Per Hilbert.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø