Politiken tirsdag: »Jeg har ikke fået de samme uddannelsesmuligheder som andre«. »Hver barsel har gjort det lidt sværere. Der er meget at indhente«. »Når man er væk i en periode, er man ikke så eftertragtet bagefter«. 39 procent af kvinderne i ny undersøgelse har produceret svar som disse. Og konklusionen er klar: Kvinderne oplever, at barsel og orlov påvirker karrieren negativt. Undersøgelsen er lavet af Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF). Den omfatter godt 400 offentligt ansatte fuldmægtige i administrative stillinger, der har fået barn eller børn inden for de sidste fem år. På baggrund af undersøgelsen melder DJØF nu ud, at målet er en orlov på 12 måneder, hvor de sidste tre måneder er et tilbud kun til faderen. Undersøgelsen viser da også klart, at det er kvinderne, der bliver hjemme. 82 procent af mændene i undersøgelsen har haft under fire ugers orlov i forbindelse med deres barns fødsel. Og ingen af mændene har registreret, at barslen eller orloven har påvirket deres karriere negativt. Men det har kvinderne som nævnt: »Fællestrækket ved kvindernes svar er, at det er et problem at være fraværende i lang tid. Kvinderne føler, at de er sat tilbage, og at de ikke er del af en længerevarende efteruddannelse. Og at de ikke er med i den almindelige vidensudvikling på arbejdspladsen«, siger kontorchef Hans Christian Nielsen, fra DJØF. Noget kunne også tyde på, at fraværet bliver mere belastende jo længere tid, man er væk. Det er kun 14 procent af de kvindelige ledere i undersøgelsen, der mener, at barselsorloven har negativ virkning på deres karriere. Cheferne tager da også typisk kortere orlov end ikke-cheferne. Forskudt karriereforløb I Personalestyrelsen, som er ansvarlig for udvikling af den statslige personalepolitik, er kontorchef Lone Retoft ikke overrasket over undersøgelsens konklusioner. Men hun tror ikke, at kvinderne behandles ringere, fordi de går på barsel. »Statens personalepolitik har snarere gået den anden vej - nu ser vi på andre kvalifikationer end de formelle. Og så er det en kvalifikation at have fået børn«, siger Lone Retoft fra det Arbejdsmarkedspolitiske kontor. Hun forklarer kvindernes oplevelse med, at kvinders karriereforløb er forskudt i forhold til mændenes. »Kvinder topper senere med hensyn til topjob. Ofte også fordi de ønsker at skyde karrieren. Det overrasker mig dog, at det er et problem at få efteruddannelse«, siger Lone Retoft, der tror, at en del af kvindernes udsagn snarere er udtryk for oplevelser frem for facts. »Man kan opleve, at det hænger sådan sammen, når man lige har været væk. Der kan være et mismatch mellem egen oplevelser, og hvad der rent faktisk sker«, siger Lone Retoft. I modsætning til Lone Retoft, mener Anette Borchorst, som er lektor ved Aalborg Universitet, at der er hold i det billede, kvinderne tegner. »Selvom man er nået langt i det offentlige, er tendensen klar. Kvinder, der går på barsel, bliver set på som mindre seriøs arbejdskraft«, siger Anette Borchorst, som har forsket i børnepasningsorloven. Hun erkender dog, at spørgsmålet er meget komplekst og næsten umuligt at måle. »Om det er noget, kvinderne tror, eller om det er virkelige barrierer, afhænger af arbejdsløsheden, karrieremulighederne på arbejdspladsen, og af om kvinderne selv er tilbageholdende«, siger Anette Borchorst, som ser en fædrekvote som et skridt den rigtige vej.