Politiken lørdag: Dybe finansielle og økonomiske problemer plager en række af de toneangivende udviklingsøkonomier i kølvandet på den økonomiske afmatning i den vestlige verden. I flere af de papirtynde og letantændelige økonomier flygter finansielle investorer ud af landet og truer på deres vej ud med at sætte ild til hele molevitten. Resten af verden kan hurtigt komme i skudlinjen. Det hele lugter umiddelbart af den Asien-krise, som for tre-fire år siden lagde ud med at køre Sydøstasien ned og siden spredte sig til Rusland og Latinamerika, med enkelte afstikkere til så forskellige lande som Tyrkiet, Indien og Norge. Denne gang er især Latinamerika i skudlinjen, men også vores naboland og pænt store eksportmarked, Polen samt Asien og Tyrkiet er i problemer. Trykkede kurser I vores del af verden mærkes problemerne foreløbig tydeligst som trykkede kurser på amerikanske bankaktier og et lavere renteniveau på obligationsmarkedet. Investorerne søger mod mere sikre havne i USA og Europa, og det presser obligationsrenten ned, hvilket - i hvert fald i første omgang - giver de ikke direkte berørte lande en fordel. Det gælder for eksempel Danmark. Derimod mærker de to sydeuropæiske lande Spanien og Portugal på grund af deres store handels- og pengerelationer med Sydamerika krisen i form af et generelt trykket aktiemarked og dårligere afsætning. Blandt andet er det spanske telefonselskab Telefonica også det største mobilselskab i Argentina. Brandstorm Tingene kan dog spidse endnu mere til og få et endnu større globalt islæt. »Det kan godt udvikle sig til en brandstorm, der er ingen tvivl om, at det kun lige er begyndt«, siger økonom Lars Christensen fra Danske Bank. Han henviser direkte til Argentinas problemer med at finansiere sin 1.100 mia. kroner store gæld. Argentinerne har denne uge måttet acceptere at betale 14 procent i rente på nye korte lån, mod 8 procent bare syv dage tidligere. Stopper Argentina for betalingen af sin gæld, kan ingen forudse, hvor galt det vil gå. I første omgang vil det måske presse argentinerne til at opgive deres faste tilknytning til dollaren. Det vil sende Argentina ud i endnu værre krise. Værre går det, hvis de finansielle investorer får fornemmelsen af, at der ikke udøves internationalt lederskab i organisationer som Valutafonden (IMF) og de såkaldte G-7 lande (de syv største industrinationer). Global tendens »Det her er en global tendens. Den globale økonomi er trykket, og det får typisk investorerne til at trække sig ud af de mest risikofyldte markeder. I øjeblikket er det lande som Argentina, Polen og nogle stykker i Asien, det går ud over. Spørgsmålet er, hvor meget det her spreder sig og dermed rammer nogle lande uretfærdigt«, siger Lars Christensen. Mens ligheden med Asien-krisen er slående på overfladen, så har problemerne udgangspunkt i nedturen i amerikansk økonomi. Især er lande i Asien hårdt ramt på netop eksporten af IT-udstyr til vesten. Hjælpen er ikke til at se endnu. Nye økonomiske vækstprognoser, der blev offentliggjort af Consensus Economics i går, viser fortsatte nedjusteringer i USA, Europa og Japan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























