Politiken onsdag: Tusindvis af personer, som i dag er stavnsbundet af dyre pensionskasselån, har gode muligheder for at slippe ud af deres gæld uden at betale overkurs. En række pensionskasser risikerer samtidig at skulle betale millioner af kroner tilbage til medlemmer, der allerede har indfriet deres lån med et stort kurstab. Det vurderer advokat med møderet for Højesteret Hugo Berthelsen, København. Han har tidligere ført en sag for et medlem af Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), der afviste at betale overkurs ved indfrielse af sit lån. Sagen endte med et forlig, hvor medlemmet kunne indfri lånet helt uden kurstab. »Jeg tror, at mange af disse låntagere står med en rigtig god sag«, siger Hugo Berthelsen. Som omtalt i Politiken i går har i titusindevis af pensionskassemedlemmer sidst i 1970erne og begyndelsen af 1980erne optaget højtforrentede lån i deres pensionskasse mod pant i fast ejendom. I dag kan lånene kun indfris til skyhøje kurser. Det skyldes, at pensionskasserne vil have det samme afkast af indfrielsessummen, som de ville have haft, hvis lånet var fortsat. Problemet for en række pensionskasser er imidlertid, at den rente, som indfrielseskursen skal beregnes efter, er meget diffust beskrevet i pantebrevene. Således hedder det i pantebrevene fra JØP, at kursen skal beregnes »på grundlag af renten for medlemslån, som udbydes på indfrielsestidspunktet«. Sagen er bare, at JØP ikke har udbudt medlemslån siden 1986. Også pantebreve, der er udstedt af bl.a. Arkitekternes Pensionskasse og Kommunernes Pensionsforsikring (KP) har en tilsvarende ordlyd. Men heller ikke disse pensionskasser udsteder medlemslån længere. »Når folk vil indfri disse lån, vil pensionskasserne have store problemer med at forklare, hvordan de er nået frem til indfrielseskursen«, siger Hugo Berthelsen. Investeringsdirektør i KP, Niels Hougaard, mener, at hans pensionskasse er på den sikre side, fordi medlemmet i forbindelse med lånet har fået en mappe med papirer, der bl.a. henviser til en konkret referencerente. »Dét fremgår helt tydeligt af disse papirer, hvordan kursen fastsættes«, siger han. Men den går ikke, mener Hugo Berthelsen. »Det er ikke noget argument for kreditors side. Man kan kun påberåbe sig det, der står trykt på det tinglyste pantebrev. Tag det eksempel, hvor en køber har overtaget pantebrevet ved et ejerskifte. Køberen har ikke andet at rette sig efter end pantebrevet«. Administrerende direktør i JØP, Torben Visholm, siger, at den sag, hvor JØP indgik forlig skyldtes helt konkrete omstændigheder, og at pensionskassen vil afvise eventuelle krav om at indfri til kurs 100. Han mener ikke, at der er problemer i forhold til pantebrevene. »Vi indfrir med udgangspunkt i en rente, der bliver fastsat af vores bestyrelse. Den udgør renten på en ti-årig statsobligation med et tillæg på 1,5 pct.«. Men den holder heller ikke, mener Hugo Berthelsen. »Det fremgår på ingen måde af pantebrevet. Kan pensionskassen ikke løfte bevisbyrden, så får de kun kurs 100. Det er pensionskassen selv, som er ansvarlig for formuleringen i pantebrevet«, påpeger han. Han mener også, at de, som allerede har indfriet på et usikkert rentegrundlag, roligt kan melde sig på banen. »Jeg vil endda sige, at man sagtens kan gå ud over de normale fem års forældelse på grund af, at de pågældende jo netop har været uvidende om deres ret«.