Politiken fredag: Den amerikanske IT-gigant Intel, der lukker sin virksomhed i Lyngby, har effektivt lukket munden på sine ansatte og samtidig garderet sig imod kritiske kommentarer fra fyrede medarbejdere. Politiken er i besiddelse af en af de danske Intelmedarbejderes ansættelseskontrakt, og den siger klart, at medarbejderen ikke må sige noget om Intel uden skriftlig godkendelse hverken før, under eller efter sin ansættelse i Intel. Af frygt for at miste løn eller optioner har ingen af de fyrede Intelansatte derfor vovet at tale med pressen. Mundkurven møder skarp kritik i IT-fagforeningen Prosa. »Det er helt usædvanligt, at man bortviser folk for at tale med pressen. Man fjerner jo folks ytringsfrihed«, siger Henrik Kroos, formand for IT-fagforeningen Prosa. Han fortæller, at der blandt hans medlemmer i Intel er meget frygt og nervøsitet over for, hvad Intel vil gøre, hvis de udtaler sig. Afvises blankt af Intel »Det er overhovedet ikke sandt. Overhovedet ikke«, lyder svaret fra Hilary McGuinness, der siden Intel annoncerede lukningen af Intel i Danmark har stået for al kommunikation til omverdenen. Hun siger, at de ansatte frit kan udtale sig, bare det ikke sker på Intels vegne. Heller ikke Intelkoncernens øverste chef, Craig Barret havde kommentarer til de ansattes mundkurv, da han besøgte Intels danske forretning i går. Advokat Henrik Karl Nielsen, der er ekspert i arbejdsret, mener, at Intel og andre amerikanske virksomheder i Danmark glemmer, at de ikke er hjemme i Staterne. Han har set kontrakter, hvor amerikanske virksomheder dikterer, at medarbejdere ikke må tale løn med fagforeningen eller andre. »Det er den amerikanske måde at tænke på: Det kan vi bare bestemme«, siger Henrik Karl Nielsen. Kapitalistisk tradition Henrik Karl Nielsen og professor Peer Hull Kristiansen fra Handelshøjskolen i København peger på, at amerikanske virksomheder er født af en rent kapitalistisk tradition, der går på melodien: 'Jeg ejer virksomheden. Jeg bestemmer. Punktum'. Problemet er, at den tankegang ramler lige mod essensen i dansk kultur, hvor man 'snakker om tingene'. »Det er helt tydeligt, at man i danske virksomheder er vant til at have en meget høj grad af dialog«, siger Peer Hull Kristiansen. Han mener, at amerikanske virksomheder slet ikke er gearet til at inddrage de ansatte i beslutningsprocessen. »Og de amerikanske chefer handler ud fra, at det må de ansatte jo være vant til, at sådan er livet«, siger Peer Hull Kristiansen. Han peger på, at ansatte i deres amerikanske datterselskaber typisk vil acceptere, hvad der er bestemt ovenfra, mens danske ansatte vil finde det hårrejsende, hvis de bliver pålagt tavshedspligt. »Vi har jo ikke den samme tradition med ansættelseskontrakter, som de tager sindssygt alvorligt derovre«, siger Peer Hull Kristiansen. De kontrakter specificerer i alle detaljer, hvad den ansatte må og ikke må. Henrik Karl Nielsen siger, at amerikanske virksomheder typisk bare får deres hjemlige kontrakter oversat direkte til det lokale sprog uden at tilpasse den til de lokale forhold.