Politiken lørdag: Gebyrgrebet strammes nu til om de cirka 360.000 Unibank-kunder, der ikke opfylder betingelserne for deltagelse i koncernens såkaldte Fordelsprogram. Programmets formål er at få flest mulig kunder til at samle deres engagementer i koncernens selskaber Unibank, Unikredit og Tryg-Baltica. Den samlede værdi af kundens lån, opsparing og forsikring afgør, hvilke renter og gebyrer der betales - jo flere engagementer, jo bedre pris. Men minimumsgrænsen for at deltage i programmet er en samlet værdi på 50.000 kr. Det betyder, at omkring 360.000 kunder, der typisk har spredt en ellers god økonomi over flere banker, får markante gebyrforhøjelser. »Det er fair nok, hvis man ikke vil samle sine forretninger ét sted. Men så må man også betale enhedsomkostningerne hvert sted for at holde det hele kørende«, siger Unibanks direktør Peter Schütze. En såkaldt basiskunde skal eksempelvis fra 1. juli betale 4 kr. for at hæve kontanter ved kassen, hvor han i dag kan nøjes med 2 kr. For Fordel Plus-kunden, der har et samlet engagement på over 250.000 kr., bliver det helt gratis. Brugen af Unibanks netbank har hidtil kostet 40 kr. årligt for alle - nu slipper Fordel Plus-kunden med 25 kr., hvor basiskunden skal af med 100 kr. I Forbrugerrådet er holdningen, at loyalitetsprogrammer svækker konkurrencen, fordi kunderne lægger alle æg i samme kurv og holder op med at sammenligne priser på markedet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Marco Rubio: En »historisk aftale«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce