Flere og flere danske virksomheder har taget initiativ til at beskytte sig mod afluring fra andre, der måtte være på udkig efter virksomhedens hemmeligheder. Allerede længe inden Europa-Parlamentets rapport om aflytningssystemet Echelon er de danske virksomheder blevet opfordret til at beskytte sig bedre. Virksomhedernes fælles organisation Dansk Industri har i op mod et par år rådgivet de danske virksomheder ud fra, at der var en begrundet mistanke om eksistensen af et Echelon-netværk, og at man derfor som virksomhed måtte træffe sine forholdsregler. Det betyder i første omgang at sikre sin edb-kommunikation med kryptering, der koder afsendt tekst og gør den ulæselig for uvedkommende. »Efter debatten om Echelon har flere og flere virksomheder taget kryptering i brug for at sikre sig. Vi har ikke ventet på den europæiske rapport, fordi vi fandt grund til at konkludere, at der var tale om en reel risiko. Det slår man nu også fast i rapporten«, siger Marianne Castenskiold, chefkonsulent hos Dansk Industri. Usikre mails Virksomhederne har haft det problem, at produkter til kryptering tidligere var under kontrol via den såkaldte Wassenaar-aftale. Men den aftale er nu lempet, så generelle krypteringsprodukter ikke længere er under kontrol. Dansk Industri arbejder nu på også at få mere avancerede produkter gjort fri af kontrol. »Man skal op på et vist niveau af kryptering for at være sikker. Spørgsmålet er, hvor højt niveauet er hos den, der aflytter. Men man vurderer, at den 128-nøgle, der bruges blandt virksomhederne, regnes for sikker«, siger Marianne Castenskiold. Hun peger på, at virksomhederne især er i fare for at blive overvåget og aflyttet i tre situationer. Det gælder, hvor en stor international kontrakt er på spil, hvor virksomheden er helt fremme rent teknologisk, eller hvor en stor fusion er under forberedelse. »Ikke alle danske virksomheder er nået op på et tilstrækkeligt niveau af sikkerhed. Men jo mere der bliver snakket om for eksempel Echelon, jo mere opmærksom bliver virksomhederne på, at man ikke bare kan sende en e-mail og tro, at uvedkommende ikke kan læse den«, siger Marianne Castenskiold. For en del danske virksomheder gælder dog, at de ikke er oplagte emner for industrispionage, og at det dermed heller ikke er så kritisk, om sikkerheden er helt i top. Til gengæld skal virksomhederne være indstillet på, at der nok ikke er meget at gøre, når først skaden er sket. »Vi har et eksempel med en dansk virksomhed, der havde udviklet et nyt produkt. Netop som den skulle til at lancere det, kom et udenlandsk selskab på markedet med det samme. Det er umuligt bagefter at sige, om det skyldes en tilfældighed, eller at information slap ud. Man kan ikke bevise, at for eksempel Internet har været en læk. Men virksomheden, der fandt situationen underlig, har besluttet at sikre sig bedre«, siger Marianne Castenskiold.