Politiken fredag: Rundt om i landet er flere hundrede kontanthjælpsmodtagere sendt på græs. Iført arbejdshandsker og kommunale formaninger har de travlt med at plante blomster, skære kanter og slå plæner - alt sammen i aktiveringens tegn. Andre steder pakker de ledige fiskefoder og fuglefrø. Mens de et tredje sted samler sutter til gengæld for kontanthjælpen. Kommunernes kreativitet fejler ingenting, når det gælder aktivering af mennesker uden arbejde. Men ofte ender opfindsomheden i meningsløse projekter, der ikke bringer de ledige nærmere arbejdsmarkedet, advarer to forskere, der hver især har studeret kommunernes indsats på området. Begge peger de på den manglende kontrol med aktiveringen som en af de væsentligste årsager til problemet. Følges ikke op »Der bliver ikke fulgt godt nok op på effekten af den kommunale aktivering. Derfor roder vi rundt i et mørkeland, hvor ingen kan kende forskel på gode og dårlige projekter«, siger Torben Berg Sørensen fra Sociologisk Analyse, der for Socialministeriet har lavet en større undersøgelse af kommunernes indsats over for kontanthjælpsmodtagere. Allerede i november sidste år kunne han konkludere, at kommunernes aktivering af mennesker uden arbejde sammenlagt ikke har nogen effekt. Målet er at lempe ledige på offentlig forsørgelse væk fra systemet og ind i et rigtigt job. Men selvom Danmark poster over fem milliarder kroner i planen hvert år, er antallet af kontanthjælpsmodtagere ikke dalet. Denne nedslående konklusion gav i efteråret anledning til en del debat, og alle var enige om snarest at gøre noget ved sagen. Et halvt år senere er snakken forstummet, og intet sket. Landets ledige bliver stadig aktiveret i projekter, som ingen reelt kender effekten af. Det bekymrer Ove Mølvadgaard, der er ansat på Aalborg Universitet og i flere år har forsket i den kommunale aktivering. »Mange projekter bringer ikke de aktiverede nærmere arbejdsmarkedet - hvor kvalificerende er det f.eks. for en ledig, der er parat til et rigtigt arbejde, at pleje stauder og slå græs?«, spørger han uden at lægge skjul på, at en stor del af de kommunale aktiveringsprojekter efter hans mening er et meningsløst spild af tid og penge. Ligesom kollegaen fra Sociologisk Analyse beklager Ove Mølvadgaard manglen på systematisk kvalitetsvurdering af projekterne. Andre succeskriterier Men den slags kan ikke iværksættes fra den ene dag til den anden, lyder det samstemmende fra Socialministeriet og Kommunernes Landsforening. Begge steder har man længe været bevidst om behovet for at måle effekten af de kommunale projekter. Og begge steder er man opsat på at løse problemet snarest. »Vi arbejder sammen med kommunerne på at udvikle redskaber til at måle effekten af aktiveringen og har gjort det siden sidste sommer«, siger kontorchef Eva Pedersen fra Socialministeriet. Hun forklarer, at det er lettere sagt end gjort, da man først skal have fastlagt kriterierne for succes. »Mange af de aktiverede har jo brug for mere end blot at komme i arbejde, og derfor giver det ikke mening kun at vurdere projekterne ud fra, om deltagerne fik job eller ej. Nogle af dem er misbrugere, andre har svære adfærdsproblemer. For dem er det vigtigt i første omgang at lære at stå op, møde til tiden og i det hele taget fungere i en daglig rytme«, siger Eva Pedersen. Hellere i dag end i morgen Hun kan ikke sætte nogen dato på, hvornår kontrolredskaberne er klar til brug. Men spørger man Torben Berg Sørensen, skal det hellere ske i dag end i morgen. »Vi skylder de ledige en mere effektiv hjælp, end den de får i dag. Og det er en hastesag at få målt projekternes effekt - det vil vi løfte aktiveringsindsatsen noget så fantastisk«, erklærer han.