Nu stiger renten, og dermed er bankerne klar til at kradse penge ind, som de mener, de er gået glip af de seneste fem år. Både Nordea og Danske Bank hæver i næste uge generelt renten på deres udlån med et halvt procentpoint. Men princippet gælder ikke for penge, som banken får ind. For eksempel vil renten på langt de fleste lønkonti stige med mindre end et halv procentpoint - og nogle stiger slet ikke. Stigning skal opveje fald »Dengang renteniveaet gik nedad, ramte renten på en lønkonton på et tidspunkt 0, og der blev den liggende, selv om den faktisk skulle være faldet yderligere«, siger pressechef Jonas Torp, Danske Bank. Derfor skal rentestigningen nu først bruges til at opveje det efterslæb, som bankerne mener at have haft på lønkonti i de seneste år med rekordlav rente. Samme princip bruger Nordea, hvor en lønkonto fra torsdag i næste uge giver 0,25 procent i rente på indestående over 5000 kroner. Generelt hæver banken ellers sine satser på udlån med det dobbelte, nemlig 0,5 procentpoint. Kamp på boliglån »Dermed er renten på en lønkonto tilbage ved niveauet før rækken af rentesænkninger satte ind i 2001«, forklarer Jørn Kristian Jensen, bankdirektør i Nordea. Normalt betyder det højere indtjening, når bankerne gør forskellen mellem renten på ud- og indlån - den såkaldte rentemarginal - større. Men begge storbanker hævder, at rentemarginalen stort set vil være uændret. Det skyldes konkurrencen, lyder meldingen. Især på prioritetslån, som er bankernes svar på realkreditlån, er renten presset i bund. Hos Nordea er den endda faldet, forklarer Jørn Kristian Jensen, fordi banken har valgt ikke at lade renten stige i samme takt som renteniveuet i øvrigt.