Politiken lørdag: Med hjælp fra internetleverandører over det ganske land er det lykkedes IT- og Forskningsministeriet at stykke en række detaljerede danmarkskort sammen over danskernes mulighed for at komme på Internet ved hjælp af enten en ADSL-forbindelse, kabelmodem eller sendemastesystemet FWA. De tre forbindelser, som for øjeblikket er de hurtigste på markedet. I flere forskellige farver viser kortene, hvem der har muligheden for de hurtige forbindelser, og hvem der reelt bruger dem. Uden større overraskelse er det især i storbyområderne og omkring universitetsbyerne, at muligheden for adgang til eksempelvis ADSL er størst. Til gengæld er landområderne og især Bornholm mindre begunstiget, da de hurtige forbindelser her ikke er nær så udbredte. Men det skal landboerne og bornholmerne ikke være så kede af, for ifølge den generelle holdning i IT-branchen er det kun et spørgsmål om to til tre år, før alle danskere vil få mulighed for at købe sig noget bredbånd. »I fremtiden vil der ikke være områder tilbage i Danmark uden bredbånd. Alle vil kunne få mindst en to-Mbit forbindelse på et eller andet tidspunkt. Det er bare et spørgsmål om prisen«, forklarer direktør i brancheforeningen ITEK (IT- og tele- og kommunikationsbranchen), Tom Togsverd. Michael Jackson fra firmaet Tele2 mener, at ideen om, at alle danskere kommer på de hurtigste forbindelser, er ønsketænkning, for vores villighed til at smide penge i en rigtig hurtig internetforbindelse er afhængig af både behov og størrelsen på vores pengepung. Faktisk viser opgørelsen fra IT- og Forskningsministeriet, at danskerne mest er interesserede i de mellemhurtige bredbåndsforbindelser, og at interessen for de allerhurtigste af slagsen slet ikke står mål med, hvor mange steder i landet man egentlig kan få adgang til dem. Uden offentlige midler Hvis visionen om et Danmark forbundet via de hurtigste forbindelser skal blive til noget, bliver det uden midler fra det offentlige og alene styret ud fra markedsbehovet. Der kommer derfor ingen offentlig støtte til køb af en bredbåndsforbindelse til rækkehuset. »Jeg synes, at vi står lige midt i det, man kan kalde en spurt, så vi skal allerførst have kortlagt behovet for og udbredelsen af de hurtige forbindelser, før vi politisk kan tage stilling til, hvad der skal ske på området, og om vi har en ekstra rolle at spille her«, forklarer IT- og Forskningsminister Birte Weiss (S).